Af Ritzau - 28/07-16 13:29

Bayern München-stjerne kritiserer GuardiolaBayern München-stjerne kritiserer Guardiola

Franck Ribery synes langt fra at være imponeret over sin tidligere træner Josep Guardiola i Bayern München.

storybild

Franck Ribery er utilfreds med sin tidligere træner i Bayern München, Josep Guardiola. (Billede: Scanpix/Jonathan Daniel)

På meget få år har den spanske fodboldtræner Pep Guardiola vundet masser af titler og trofæer på FC Barcelona og Bayern München.

Alligevel er den franske fodboldstjerne Franck Ribery tilsyneladende ikke begejstret for sin tidligere chef i Bayern München.

Franskmanden mener, at Guardiola mangler erfaring og i øvrigt taler for meget.

- Jeg har ikke brug for en træner, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre, når jeg har bolden, siger Franck Ribery til magasinet Sport Bild.

Franskmanden scorede to gange, da Bayern München natten til torsdag tabte 3-5 efter straffesparkskonkurrence til AC Milan i Californien. Men efter kampen hyldede Bayern Münchens nye træner Carlo Ancelotti Ribery som en af banens bedste spillere.

På den anden side mener Franck Ribery også, at Carlo Ancelotti er en helt anderledes træner end Guardiola. Han mener, at Ancelotti har tilført holdet "et eller andet som det manglede".

- Jeg føler mig motiveret og fri igen, siger Ribery i interviewet.

- Han er stadig en ung træner. Nogle gange taler han alt for meget, fodbold er ellers meget simpelt, fortsætter Ribery om Pep Guardiola.

Franskmanden har også et meget konkret kritikpunkt. Han er utilfreds med, at Guardiola i foråret ikke havde angriberen Thomas Müller med i den første semifinale i Champions League mod Atlético Madrid. Bayern München røg ud efter semifinalen.

- Man må ikke begå fejl i en semifinale i Champions League. Man er nødt til at have de største navne, de bedste spillere på banen, tilføjer Franck Ribery.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress