Af Ritzau - 04/08-16 21:18

Sønderjyske videre i Europa League med uafgjortSønderjyske videre i Europa League med uafgjort

Med 1-1 mod Zaglebie Lubin er Sønderjyske avanceret i Europa League-kvalifikationen med samlet 3-2.

storybild

Johan Absalonsen og Sønderjyske er klar til playoffkampe i Europa League-kvalifikationen. (Billede: Scanpix/Frank Cilius)

Det var ikke mange, der havde spået sidste sæsons sølvvindere i Superligaen i fodbold de store chancer for avancement i denne sæsons Europa League-kvalifikation. Men torsdag aften gjorde Sønderjyske igen skeptikerne til skamme.

Med 1-1 mod Zaglebie Lubin lykkedes det for sønderjyderne at komme videre til playoffkampene i Europa League.

Med sidste uges 2-1 sejr i Polen over holdet, som fører den bedste polske række, Ekstraklasa, er de lyseblå fra Haderslev videre med en samlet sejr på 3-2.

Det var sønderjyderne, der kom bedst fra star i aftenens kamp.

Marc Dal-Hende kom efter et par minutters spil til en god hovedstødsmulighed, men han måtte desværre se sit forsøg blive reddet af målmanden.

Sønderjyske holdt ellers de polske gæster fra alt, der lignede chancer, i et godt stykke af første halvleg, men i det 21. minut gik det alligevel galt.

Et indlæg fik lov at passere til bageste stolpe, og der dukkede udeholdets højrekant, Kryzsztof Janus, op og sparkede bolden i nettet til 1-0 bag Marin Skender i Sønderjyskes mål.

Nervøsiteten begyndte at sprede sig i Haderslev, men er der noget Sønderjyske har prøvet før, så er det at stå med ryggen mod muren og stadig holde hovedet koldt.

Sønderjyderne pressede på fra 2. halvlegs start, og det gav pote i 65. minut.

Den hovedstødsstærke back Marc Pedersen kom højest på et hjørnespark, og han sendte resolut bolden i mål med et velplaceret hovedstød.

Til sidst brændte det lidt på i Sønderjyskes felt, men scoret blev der ikke, inden dommerens fem tillægsminutter løb ud.

Tidligere torsdag klarede også FC Midtjylland sig videre til playoffkampene med en samlet sejr over Videoton fra Ungarn.

Lodtrækningen til playoffkampene i Europa League finder sted fredag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress