17/05-15 11:33

FC Midtjylland er strøget til tops for at bliveFC Midtjylland er strøget til tops for at blive

Efter en årrække med FCK som Danmarks stærkeste klub føler FCM sig som en ligeværdig konkurrent før guldbrag.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

For blot et år siden var FC Midtjylland truet på driften, og den sportslige ledelse brugte alle kræfter på at redde fodboldklubbens eksistens, mens man overvejede salg af de største profiler.

I dag står midtjyderne - med en sund økonomi, ny ejer og forstærket trup - på tærsklen til det første danske mesterskab, siden fusionsklubben blev grundlagt i 1999.

Søndag aften kan FCM med en hjemmesejr over FC København så godt som sikre sig DM-guldet i Alka Superligaen.

- Jeg tror, folk glemmer, vi er en ung klub, der kun er 15 år gammel. Og vi har stort set præget toppen af dansk fodbold, siden vi blev født i 1999 og rykkede op i Superligaen i 2000, siger FCM's sportsdirektør, Claus Steinlein.

- Kigger vi på de seneste 10 år, er vi Danmarks næstbedste klub kun overgået af FCK - målt på point. Så vi har jo egentlig været en kæmpe succes.

- Men folk husker, at vi ikke lige har vundet det mesterskab. Men det kommer på et eller andet tidspunkt, og lige nu ligner det, at det bliver i år. Folk har sagt, at Midtjylland aldrig gør det. Men vi skal nok få de titler, for vi har ligget lige i slipstrømmen, påpeger han.

LÆS OGSÅ: Pione Sisto kan gøre comeback mod FCK

Steinlein har været med fra fusionens start og er tryg ved fremtiden - også i konkurrence med pengestærke FCK.

- Fordelen ved det Midtjylland, vi har bygget op, er, at det er bygget på et godt fundament. Kigger man over de seneste to et halvt år, ligger vi klart nummer et i Superligaen.

- Så det er ikke bare lige et kort øjeblik, at vi ligger nummer et. Vi har langt flere point end de andre klubber i perioden. Så det er noget, der har været på vej gennem lang tid.

- Det er en god statistik, fordi den viser, vi ikke bare er en døgnflue, men har været Superligaens bedste hold over lang tid. Og der er et godt fundament at bygge videre på, mener Steinlein.

FCM's mål i det kommende transfervindue er at gøre holdet 5-10 procent bedre.

- Vores overordnede målsætning er, at vi skal i gruppespillet i europæisk fodbold, og det skal vi tre gange inden 2020.

- Det er der, vi har sat overliggeren nu. Vi har altid været ambitiøse herude på Heden og arbejdet hårdt for at komme i mål, lyder det fra Steinlein.

FCM's nye engelske klubejer Matthew Benham kom til sidste sommer, og han har skabt økonomisk tryghed.

- Det har givet ro på. Så vi ikke hver eneste dag skal tænke på, hvordan vi overlever dagen i morgen. Vi kan nu tænke langsigtet og træffe de rigtige beslutninger.

- Så det har været en kæmpe gave, at Benham er kommet til med nogle penge og en strategi, som passer til klubben.

LÆS OGSÅ: FCK tog pokalen efter fem mål og forlænget spilletid

Benham, som købte aktiemajoriteten i FCM, ejer også Brentford i den næstbedste engelske række, og det giver en god synergieffekt.

- Vi har nu fået et scouting-netværk, hvor vi gik fra at have et meget lille budget til at have 300 ansatte ovre i England, som ser alle fodboldkampe. Vi har et af Europas førende scout-systemer.

- Det giver nogle muligheder, som der ikke er ret mange klubber i Europa, der har, forklarer Steinlein.

Kampen mellem FCM og FCK er udsolgt og fløjtes i gang søndag klokken 19.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress