Af - 08/11-16 09:30; Opdateret: 08/11-16 09:46

Dansk angriber fortryder ikke nøgenbillede: - Det er fantastiskDansk angriber fortryder ikke nøgenbillede: - Det er fantastisk

Den danske Rosenborg-spiller Christian Gytkjær har måttet fjerne et billede, hvor han poserer uden tøj med mesterskabspokalen.

storybild

Christian Gytkjær blev for nylig valgt til den bedste angriber i den norske Tippeliga. (Billede: Scanpix/Nesvold, Jon Olav)

Rosenborgs danske angriber Christian Gytkjær har fået stor opmærksomhed, efter at han valgte at fejre det norske mesterskab på en noget speciel måde.

Efter at Rosenborg endelig kunne løfte trofæet i søndags, valgte danskeren nemlig at uploade dette opsigtsvækkende billede på sin Instagram-profil:


Siden har Gytkjær imidlertid fjernet billedet, fordi klubben bad ham om det. Det bekræfter han over for norsk TV 2.

- Ja, det gjorde jeg. Det er dem, der betaler min løn, og så må høre efter, hvad de siger, siger han.

Selv om Gytkjær indrømmer, at billedet er på grænsen, beskriver han det som "fantastisk".

- Vi har trænet for det i et helt år, og det er første gang, jeg har prøvet noget som dette. Jeg har spillet fodbold i snart 25 år, og hvis man ikke reagerer lidt vildt efter sådan noget, ved jeg ikke, hvornår man skulle gøre det, siger han og tilføjer:

- Jeg synes, det er et fantastisk billede. Jeg synes, sådan noget er sjovt, men jeg har måske ikke så meget filter, når det gælder sådan nogle ting.

Også Gytkjærs holdkammerat Pål Andre Helland har uploadet et billede, hvor han stod med pokalen uden tøj. Det er endnu ikke blevet taget ned:

Okei da, siden folk mase. Seriegull 🏆🍾 God Jul 😘

A photo posted by Pål Andre Helland (@pahelland) on


Det norske fodboldforbund fortæller til norsk TV 2, at nøgenstuntet ikke får nogen følger for Gytkjær og holdkammeraten.

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress