Af - 20/06-15 20:17; Opdateret: 21/06-15 00:39

Fight Night: Sultne danskere viser ingen nådeFight Night: Sultne danskere viser ingen nåde

Fem danske boksere var i ringen til Nordic Fight Night-stævnet, inklusiv Patrick Nielsen, og de satte modstanderne på plads.

storybild

Danske Micki Nielsen (med hvidt mavebælte) i kamp med belgiske Ismail Abdoul under lørdagens Fight Night i Ballerup Super Arena arrangeret af det tyske promotorfirma Sauerland. (Billede: Polfoto)

Fem kampe - Fem sejre.

De danske boksere havde en glimrende lørdag aften ved Nordic Fight Night-stævnet 'Danish Dynamite' i Ballerup Super Arena.

Her fik boksere fra Spanien, Belgien, Østrig, Nicaragua og Ghana tæsk.

LÆS OGSÅ: Bokse-brødre: - Vi er næsten kærester

Fjervægtsbokser Dennis Ceylan (14-0-1) slog som den første stensikkert spanske Sergio Prado (11-4-1).


Den spanske udfordrer var allerede i anden omgang flere gange nede på knæ og blødte kraftigt fra panden, men Prado blev på benene og holdt kampen ud.

Dennis Ceylan vandt fortjent på point efter 10 runder, og afgørelsen var enstemmig: 3-0 i danskerens favør.

LÆS OGSÅ: Micki Nielsen: Om tre år er jeg blandt de bedste

Cruiservægtbokser Micki 'One Punch' Nielsen (17-0) delte ligeledes tæv ud. Han knækkede belgiske Ismail Abdoul (56-34-2) og vandt efter 8 runder - ligesom sin landsmand - enstemmigt på point.

Det er altid godt, at danskerne vinder, og det er en perfekt start. Jeg regner med, at alle danskere vinder i dag, forklarede Micki Nielsen til metroxpress efter kampen og tilføjede.

LÆS OGSÅ: TV: Boksepromotor - her er Danmarks næste verdensmester


- Jeg er i god form, og jeg er klar. Jeg kan ikke knockoute hver gang [og leve op til øgenavnet, red), men jeg gjorde det, som jeg skulle, forklarede en lettet Micki Nielsen, der stadig er ubesejret efter 18 boksekampe.

LÆS OGSÅ: WHAT? Politiker sender eks-verdensmester i gulvet

Den danske mellemvægts-bokser Landry Kore (3-0) fuldførte 'hattricket', da han også vandt på point over norske Norbert Szekeres (16-41-3).

- Det var super fedt, det er ubeskriveligt at hente en sejr, sagde Landry Kore umiddelbart efter den tætte boksekamp.

LÆS OGSÅ: Skadet Carl Froch mister sit VM-bælte

Det blev fire ud af fire mulige, da letvægtsbokser Rashid Kassem (7-0) triumferede over Reynaldo Mora (7-1-1) i en aldeles dynamisk kamp, der blev afgjort efter teknisk knockout - T.K.O. i syvende omgang.


- Det er en god modstander, men jeg synes, jeg gjorde det godt. Jeg følte, jeg havde kontrollen, men det var en åben kamp. Jeg skal videre og mod toppen, sagde Rashid Kassem efter kampen.

Sidste dansker i ringen var stævnets helt store trækplaster, Patrick Nielsen (25-1-0), der sikrede fuldt hus: Fem danske sejre.
LÆS OGSÅ: Pacquiao overvejede at droppe boksebrag med skulderskade

Den 24-årige hardhitter fra Albertslund slog 37-årige Charles Adamu (23-6-0), der er en uortodoks, fysisk stærk bokser.

Patrick Nielsen tordnede frem i de første to omgange, hvilket var symptomatisk for kampen, men ghaneseren overlevede de mange eksplosive frembrud fra danskeren.

Dommerafgørelsen efter 12 runder lød enstemmigt (120 mod 108) på en pointsejr til Patrick Nielsen, der dermed forsvarede WBA’s internationale titel i supermellemvægt med en pointsejr.


LÆS OGSÅ: Boksebrag er afgjort: Her er vinderen

LÆS OGSÅ: Stjerners trænere slås på ord forud for boksebrag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress