Af Ritzau - 21/05-16 09:22

Jakob Fuglsang: Kyllingens dopingsag var en lærestregJakob Fuglsang: Kyllingens dopingsag var en lærestreg

Jakob Fuglsang har aldrig været fristet af doping. Michael Rasmussens dopingsag var en markant lærestreg.

storybild

Jakob Fuglsang siger i et interview med BT, at Michael Rasmussens dopingsag var en markant lærestreg i de unge år. (Billede: Scanpix/Luk Benies)

Som 31-årig er Jakob Fuglsang modnet som cykelrytter. Han kører Giro d'Italia som toprytter, men uden at være helt oppe på øverste niveau.

Det kunne han måske have været, hvis han havde taget en smutvej via doping, men det har aldrig fristet, siger Jakob Fuglsang i et interview med BT, hvor han fremhæver Michael Rasmussens dopingsag som en markant lærestreg i de unge år.

Fuglsang var tæt på Michael Rasmussen og trænede med ham, da "Kyllingen" røg ud af Tour de France i 2007 på et tidspunkt, hvor han lå til at vinde løbet. Rasmussen blev knaldet for at lyve om sine opholdssteder og indrømmede siden et omfattende dopingmisbrug.

Forløbet med pragtpræstationer og et efterfølgende voldsomt fald fra tinderne blev en lærestreg for Jakob Fuglsang, som var 22 år dengang.

- Jeg så jo, hvordan det kunne gå, hvis man snød.

- Selv om nogen siger, det kunne være en opfordring til at tage doping, vil jeg sige snarere tværtimod. Det var en lærestreg: Hvis du bliver fanget, mister du alt, og dine resultater er ikke noget værd længere. Det var måske den bedste lære, som jeg overhovedet kunne få, siger Jakob Fuglsang til BT.

Som sådan har han gennem karrieren hellere ville nøjes med hæderlige, men reelle resultater.

- Jeg vil hellere køre 10-15 år på cykel med hæderlige resultater i ny og næ som en tredjeplads i Schweiz Rundt eller en syvendeplads i Tour de France.

- Jeg kan køre hele min karriere, og jeg kan tjene gode penge på det i forhold til at stå på toppen af podiet med en dårlig smag i munden og så risikere at få det hele frataget. Det er jo ikke kun korthuset i din cykelverden, der vælter, men også i livet, siger Jakob Fuglsang til BT.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress