Af Lars Sejr - 09/05-15 17:29

Contador fremragende fra start i Giro d'ItaliaContador fremragende fra start i Giro d'Italia

Russiske Tinkoff-Saxo var snublende tæt på at tage sejren på Giro d'Italias første dag.

storybild

Contador og co. var lige ved og næsten på første etape. (Billede: AP/arkivfoto)

Favoritterne fra Orica-Greenedge kørte en flot holdtidskørsel på første etape af Giro d'Italia, og som mange eksperter havde spået, snuppede det australske hold etapesejren.

Orica-Greenedge har flere stærke temporyttere med til Giroen i år, og holdtidskørslen var udpeget som en etape, holdet havde gode chancer for at vinde.

I mål var australierne syv sekunder hurtigere end Tinkoff-Saxo, som ligeledes kørte en flot holdtidskørsel. Dermed fik Alberto Contador også en ideel start på sin mission om at vinde årets Giro d'Italia.

Tinkoff-Saxo var faktisk bedst ved mellemtiden på den 17,6 kilometer lange rute, men Orica-Greenedge satte alle andre hold til vægs på den sidste del af ruten.

En af løbets andre favoritter til den samlede sejr, Fabio Aru fra Astana, fik også en god start på løbet, da hans hold sluttede som nummer tre på holdtidskørslen seks sekunder efter Tinkoff-Saxo og Alberto Contador.

Mindre godt gik det for Richie Porte fra Team Sky, en anden af de helt store favoritter. Hans hold tabte 20 sekunder til Contador, som Porte nu skal ud og hente i bjergene.

Etixx-Quickstep og Movistar kom ind som nummer fire og fem på holdtidskørslen.

LÆS OGSÅ: Contador: Riis-exit betyder intet for mig

LÆS OGSÅ: Masser af bjerge venter igen i dette års Vuelta

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress