Af - 19/08-16 14:29

Skat scorer på dansk medaljehøst: Så meget skal atleterne betaleSkat scorer på dansk medaljehøst: Så meget skal atleterne betale

De danske OL-stjerner skal betale skat af deres præmiepenge

Bildstrecke im Grossformat »

De danske OL-atleter jubler i disse dage ekstraordinært højt. For sjældent er de Olympiske Lege gået så godt for danske sportsstjerner, som det er tilfældet i Rio.

Og guld-, sølv- og bronzemedaljer om halsen giver ikke bare hæder og anerkendelse - det giver også en klækkelig pose lommepenge til de vindende danske sportsmænd- og kvinder.

Således kan Pernille Blume, Sara Slott Petersen og Jakob Fulgsang eksempelvis se frem til en ekstra udbetaling fra Team Danmark.

Hele 100.000 kroner er der i vente for Pernille Blumes guldmedalje, mens sølvet i nat til Sara Slott Petersen resulterer i 70.000 kroner til hækkeløberen. Lasse Norman Hansen får 50.000 kroner for sin bronzemedalje i banecyklingsdisciplinen, Omnium.

LÆS OGSÅ: Nabolande bøjer sig: Så vild er Danmarks medaljehøst

Men det er ikke kun atleterne selv, der får økonomisk gevinst ud af at betræde sejsskamlen. Skat tager sin bid af kagen.

Således må atleterne give penge tilbage til statskassen, da præmiepengene er skattepligtige på lige fod med personlig indkomst, hvilket giver en trækprocent på 42.

Specialkonsulent i Dansk Idrætsforbund, Willy Rasmussen, fortæller til metroxpress, at medaljebonusserne indgår i atleternes daglige regnskaber og derfor regnes i skattetermer som indtægter i en hobbyvirksomhed.

LÆS OGSÅ: Succesfulde danske OL-deltagere vil lokke investorer til

Det betyder, at den endelige skattebetaling afhænger af, hvor mange udgifter og indtægter den enkelte atlet har igennem året til at dyrke den respektive elitesport.

Hvis der er overskud, når året er omme, betales der skat.

OL-atleterne betaler ikke moms og arbejdsmarkedsbidrag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress