18/10-15 08:54; Opdateret: 18/10-15 09:04

Frans Nielsen runder milepæl i NHL-storsejrFrans Nielsen runder milepæl i NHL-storsejr

Ishockeyspilleren Frans Nielsen scorede sit mål nummer 100 i NHL, da New York Islanders vandt 6-3.

storybild

(Billede: Polfoto)

Frans Nielsen rundede natten til søndag dansk tid nogle imponerende tal i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Mål nummer 100, assist nummer 200 og dermed samlet set 300 point i NHL i karrieren. Det er status, efter at Frans Nielsen var med til at sikre New York Islanders en 6-3-sejr hjemme over San Jose Sharks.

Frans Nielsen fuldendte målorgiet i Barclays Center i New York med kampens sidste mål til slutresultatet 6-3 til stor underholdning for størstedelen af de 11.577 tilskuere.

San Jose Sharks havde satset offensivt og taget målmanden Alex Stalock ud for en ekstra markspiller tre minutter før tid, og det udnyttede Frans Nielsen til elegant at drible forbi en modstander og score i det tomme bur.

Inden da havde Frans Nielsen også assisteret ved New York Islanders' vigtige 3-3-udligning i anden periode.

31-årige Frans Nielsen har spillet i NHL siden 2006, og det var danskerens første scoring i denne sæson.

San Jose Sharks var både foran 1-0, 2-1 og 3-2, men New York Islanders blev ved med at kæmpe sig tilbage i kampen.

Efter fire sejre i træk indkasserede San Jose Sharks dermed sit første nederlag i denne sæson, mens New York Islanders nu har vundet tre ud af fem kampe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress