Af Ritzau - 23/11-16 00:01

Porto-træner: Acceptabelt med uafgjort i KøbenhavnPorto-træner: Acceptabelt med uafgjort i København

FC Porto-træner Nuno Espírito Santo vil videre i Champions League, men må sidde på pinebænken i to uger mere.

storybild

FC Porto-træner Nuno Espírito Santo fik tirsdag 0-0 med hjem fra København i Champions League. (Billede: Scanpix/Jonathan Nackstrand)

FC Porto kom tirsdag et skridt nærmere ottendedelsfinalerne i Champions League med 0-0 ude mod FC København.

Cheftræner Nuno Espírito Santo havde helst set, at sagen blev afgjort tirsdag aften.

Nu skal han sidde på pinebænken i yderligere to uger frem til begyndelsen af december, hvor Porto får besøg af Leicester.

- Vi ville helst have afgjort det med en sejr, men vi accepterer, at det endte uafgjort.

- Nu kigger vi frem mod næste kamp. Det vil betyde meget for os at være med til foråret, siger Porto-træneren via en tolk på et pressemøde.

- Mine spillere viste flid og solidaritet, og de spillede en god kamp, tilføjer han.

Portugiserne har to point mere end FCK, der om to uger møder Club Brugge på udebane.

Samme dag får Porto besøg af Leicester, der med 13 point er sikker på at tage førstepladsen i gruppe G. FC Porto har otte og FCK seks point. Club Brugge er uden point.

Gruppespillet afsluttes 7. december, når FCK besøger Brugge, mens Porto tager imod Leicester.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress