Af Ritzau - 20/10-16 22:52

Svingende Axelsen er overraskende færdig i Denmark OpenSvingende Axelsen er overraskende færdig i Denmark Open

Viktor Axelsen spillede som nat og dag, da han tabte til sydkoreaneren Lee Hyun Il ved Denmark Open.

storybild

Viktor Axelsen (billedet) er færdig ved Denmark Open. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Yuri Cortez)

Andenseedede Viktor Axelsen er overraskende færdig efter anden runde ved Super Series-turneringen Denmark Open efter en voldsomt svingende indsats.

Mellem Axelsen og en plads i kvartfinalen stod den 36-årige sydkoreaner Lee Hyun Il, og et voldsomt dansk udfald i andet sæt, gav sydkoreansk sejr i tre sæt med 7-21, 21-13 og 21-14.

Fynboen så ud til at føle sig bedre tilpas foran hjemmepublikum i Odense end i onsdagens førsterundekamp, og Lee Hyun Il blev kostet rundt fra første bold.

Axelsen accelererede til 11-3 i første sæt, og han sænkede ikke tempoet, førend sættet var i hus med 21-7.

Især Axelsens uhyggeligt farlige krydssmash var en evig kilde til en opgivende attitude hos modstanderen.

Men ligesom i sin førsterundekamp faldt spillet fra hinanden i andet sæt for den 22-årige fynbo. De skarpe smash var blevet i tasken, og fejlmarginen steg markant.

Det udnyttede den erfarne sydkoreaner til at overtage forbanen, sætte pres på Axelsen, som blev mere og mere modløs på vej mod sættabet på 13-21.

Tredje sæt åbnede bedre for Axelsen, men han havde tabt momentum, og efter en lige start trak sydkoreaneren fra.

Axelsen mistede troen, og i en flad atmosfære kunne Lee Hyun Il sende det danske håb ud i mørket.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress