Af Ritzau - 02/06-16 12:44

Dansk mixeddouble overrasker med sejr over topparDansk mixeddouble overrasker med sejr over toppar

Badmintonspillerne Line Kjærsfeldt og Kim Astrup sendte andenseedet hjemmebanefavorit ud af Indonesia Open.

storybild

Sammen med Kim Astrup sørgede Line Kjærsfeldt for sensation ved at besejre verdensranglistens nummer tre i Indonesia Open. (Billede: Scanpix/Thorkild Amdi)

De to danske badmintonspillere Line Kjærsfeldt og Kim Astrup har indtil videre været ugens overraskelse i Indonesia Open.

Torsdag vandt de over lokalfavoritterne Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir, som var seedet som nummer to i mixeddouble-turneringen og er nummer tre på verdensranglisten. Danskerne vandt 21-19 og 21-17 og spillede sig i kvartfinalen.

De to indonesere blev verdensmestre for tre år siden, men torsdag tabte de altså i to sæt til danskerne, som faktisk slet ikke spiller mixeddouble sammen til dagligt.

Line Kjærsfeldt og Kim Astrup kom godt i gang med kampen. De førte indtil 9-9, og så fulgtes de to par til 19-19, inden danskerne trak fra og vandt 21-19.

Andet sæt var lige så tæt. Kjærsfeldt og Astrup førte fra 5-5 til 13-13. Resten af kampen var tæt, men igen med danskerne som det toneangivende par.

Tidligere torsdag havde Line Kjærsfeldt også presset den fjerdeseedede kineser Yihan Wang ud i tre sæt i damesingle.

Kineseren vandt 21-13, 18-21 og 21-12.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress