27/06-15 19:23

Medie: Matti Breschel påkørt af bil og ude af DMMedie: Matti Breschel påkørt af bil og ude af DM

Cykelrytteren Matti Breschel er ifølge TV2 blevet ramt af en bilist og så medtaget, at han ikke kører DM.

storybild

(Billede: Polfoto)

Søndag afgøres det, hvem der vinder DM-titlen og retten til at køre cykelløb i Dannebrog i det kommende år, men det bliver tilsyneladende ikke Matti Breschel, der ellers som altid lignede et godt bud på en vinder af DM.

Tinkoff-Saxo-rytteren har ifølge TV2 opgivet at køre DM-løbet søndag, efter han under fredagens træning blev ramt af en modkørende bilist.

- Breschel har det godt efter omstændighederne, men hudafskrabninger og sår på skuldre og ben samt et slag på knæet gør, at han ikke kommer til at køre med om den DM-titel, han ellers tidligere har været indehaver af, skriver TV2 på sin hjemmeside.

Matti Breschel har mange gange været med til at køre om DM-titlen, og i 2009 lykkedes det ham at vinde DM-løbet foran Chris Anker Sørensen og Frank Høj.

DM-løbet køres søndag i omkring Rønde på Djursland, rytterne skal ud på 209 kilometer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress