Af Ritzau - 27/07-16 15:09

Beskidte OL-lejligheder bliver klar til dansk rykindBeskidte OL-lejligheder bliver klar til dansk rykind

De beskidte og fejlbehæftede lejligheder i den olympiske landsby er næsten klar til de danske atleter.

storybild

Da Morten Rodtwitt, der er chef de mission for det danske OL-hold, ankom til danskernes lejligheder i OL-byen i Rio for lidt over en uge siden, blev han mødt af et byggekaos. Der var huller i loftet, manglende vand i brusere og toiletter, der ikke virkede. Nu er lejlighederne snart beboelige. (Billede: Free/Dansk Idrætsforbund (dif))

De sidste fejl og mangler i de danske lejligheder i den olympiske landsby i Rio er snart udbedret.

Det oplyser Morten Rodtwitt, der er Danmarks Idrætsforbunds (DIF) OL-chef de mission.

- Alle reparationer og udbedringer forventes færdiggjort torsdag morgen.

- På torsdag kommer et privat rengøringsfirma og gør grundrent, og så er vi 100 procent operationelle og klar til at modtage atleter, siger Morten Rodtwitt til DIF's OL-hjemmeside.

Da den danske delegation ankom for ni dage siden, blev der registreret omkring 150 fejl og mangler i lejlighederne. Blandt andet var der problemer med stoppede toiletter, utætte vandrør og manglende vand.

Skeetskytten Jesper Hansen ankommer som den første danske atlet på lørdag.

Legene i Rio åbnes officielt 5. august, men allerede dagen før skal det danske fodboldhold i aktion mod Irak.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress