Af Ritzau - 04/11-16 09:19

Simon Kjær nedtoner halsepisode med Zlatan IbrahimovicSimon Kjær nedtoner halsepisode med Zlatan Ibrahimovic

Fenerbahce-spilleren lægger ikke det store i hændelsen, hvor superstjernen havde fat i Simon Kjærs hals.

storybild

Simon Kjær og Zlatan Ibrahimovic kom i infight i torsdagens Europa League-kamp i Istanbul. (Billede: Reuters/Osman Orsal)

Fodboldspilleren Simon Kjær blev torsdag aften et mål for Zlatan Ibrahimovic' frustrationer, da Fenerbahce vandt 2-1 hjemme over Manchester United i Europa League-gruppespillet i fodbold.

Den svenske superstjerne blev skiftet ind for gæsterne efter en halv times spil, og nogle minutter senere havnede han i infight med den danske forsvarer.

Billeder har senere dokumenteret, at Zlatan Ibrahimovic tog fat om halsen på Simon Kjær, men det bekymrer ikke Fenerbahce-forsvareren.

- Jeg tager det ikke så alvorligt, siger Simon Kjær til Kanal 9 ifølge Expressens hjemmeside.

- Det er ikke første gang, at jeg spiller mod ham, hvor han reagerer. Så det har jeg ikke et problem med.

- Det er en del af spillet, at vi går til hinanden, men det er ikke mere end det, siger danskeren.

Med sejren topper Fenerbahce gruppe A med syv point for fire kampe, det samme antal point har Feyenoord på andenpladsen.

Manchester United er nummer tre med seks point, mens Zorya er sidst med to point.

De to bedste hold går videre fra gruppen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress