24/11-15 07:51

AaB'ere på guldjagt: Ingen kan slå vores topniveauAaB'ere på guldjagt: Ingen kan slå vores topniveau

Både Lukas Spalvis og Thomas Enevoldsen mener, at AaB har gode muligheder for medaljer i denne sæson.

storybild

(Billede: Polfoto)

AaB vandt mandag aften 3-2 over Randers FC efter en dramatisk afslutning på kampen, hvor nordjydernes Lukas Spalvis sikrede sejren dybt inde i overtiden.

Med sejren har AaB nu kun fire point op til FC København på førstepladsen, og specielt den nordjyske offensiv har med sine 35 mål i 16 kampe været med til skubbe Lars Søndergaards tropper mod toppen af tabellen.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank: Vi skal genfinde de gode præstationer

AaB har endnu ikke villet kalde sig et tophold på grund af de svingende præstationer i kampene, men det begynder nu at ændre sig.

- Hvis vi spiller op til vores bedste, er der ikke nogen, der kan slå os. Selvfølgelig kan vi hamle op med de bedste i ligaen, siger AaB-topscorer Lukas Spalvis.

- Da vi blev mestre for to år siden, vandt vi kampe, hvor vi ikke spillede op til vores bedste. Det har vi også gjort på det seneste med sejrene over Sønderjyske og Randers. Det er, hvad man kalder vindermentalitet.

En anden AaB-spiller, der har fundet målformen på det seneste, er Thomas Enevoldsen. Han mener også, at nordjyderne har rykket sig i den positive retning i løbet af de seneste måneder.

- Lige nu ligger vi i toppen, og det er fuldt fortjent. Vi har spillet fantastisk i efterårssæsonen, og jeg synes, at vi er det hold i Danmark med det højeste topniveau.

- Nu begynder vi også at vinde på de dårlige dage, og når vi gør det, ser det rigtig godt ud, siger Thomas Enevoldsen.

LÆS OGSÅ: Sen udligning redder point til FCM ude mod OB

AaB-træner Lars Søndergaard erkender også, at AaB-mandskabet er blevet bedre på det seneste, men han vil stadig ikke kalde holdet for en af mesterskabsbejlerne i Alka Superligaen.

- Rækken er stadig så tæt, at hvis der kommer et par skæve resultater, så ligger man på en sjetteplads. Vi glæder os over den seneste lange række af gode kampe, men nu skal vi lige have de to sidste kampe overstået, siger Lars Søndergaard.

AaB's sidste kampe i efterårssæsonen er ude mod Brøndby næste weekend og derefter hjemme mod Viborg.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Svensk angriber: Daniel Agger er ikke så god som før

LÆS OGSÅ: Skørt straffe hjælper Randers til gevinst mod AGF

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress