03/11-15 08:41

United-manager forsvarer formsvag RooneyUnited-manager forsvarer formsvag Rooney

Wayne Rooney skal have længere snor end andre. Og han bidrager med meget mere end scoringer, mener hans chef.

storybild

(Billede: Polfoto/Jon Super)

Den engelske landsholdsangriber Wayne Rooney har så meget kredit og får så lang snor i Manchester United, at han trods en måltørke, fortsat skal være spydspids hos Manchester United.

Det mener fodboldklubbens manager Louis van Gaal, hvilket han slog det fast på pressemødet forud for tirsdag aftens Champions League-kamp mod CSKA Moskva hjemme på Old Trafford.

- Han har mere kredit end andre. Det har jeg forklaret til gruppen allerede for halvandet år siden, siger Uniteds hollandske manager ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Du kan diskutere alt omkring Wayne Rooneys scoringssituation. Men du kan også diskutere, hvorfor andre klubber ikke scorer. Det handler altid om Rooney. Måske fordi forventningerne er højere til ham, end de er til enhver anden spiller fra en hvilken som helst klub.

LÆS OGSÅ: Millionløn og lækker dame: Hvilken Premier League-stjerne har den bedste pakke?

Med seks scoringer hidtil i sæsonen, er Wayne Rooney trods alt fortsat Uniteds topscorer i efteråret. Tre af målene kom imidlertid i samme kamp, en Champions League-kamp mod Club Brügge, og han har kun lavet et mål i sine seneste syv kampe.

LÆS OGSÅ: Eriksen har fødder med i Tottenham-sejr over bundprop

Meldingerne lyder på, at Wayne Rooney på det seneste har lignet en mand, som mangler at finde sin form. Det har Louis van Gaal tilsyneladende også set.

- Man må give spillere tid til at finde tilbage til deres vante form, og det er dét, vi gør. Jeg har fuld tillid til den her spiller, men han giver også mere end at score. Han er ikke bare vores anfører, men et godt eksempel for hele holdet, siger Louis van Gaal.

LÆS OGSÅ: José Mourinho får bøde og karantæne for bortvisning

Manchester United har ikke scoret i sine seneste tre kampe, og hvis holdet spiller 0-0 mod CSKA Moskva tirsdag aften, vil det være klubrekord med fire 0-0-kampe i træk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress