Af Ritzau - 26/04-16 23:33

Optimistisk City-keeper efter 0-0: Måtte gøre mit jobOptimistisk City-keeper efter 0-0: Måtte gøre mit job

Joe Hart, der reddede Manchester City i slutfasen, tror på englændernes finalechance ude mod Real Madrid.

storybild

Joe Hart reddede Pepes forsøg i slutfasen. (Billede: AP/Martin Rickett)

Manchester City fik kun 0-0 på hjemmebane i den første Champions League-semifinale mod Real Madrid tirsdag aften.

Men City er fuld af optimisme inden returkampen i Madrid, hvor englænderne eksempelvis kan gå videre på reglen om udebanemål i tilfælde af 1-1.

- Det er et godt resultat. Begge hold er stadig med, og begge hold vil nok være fortrøstningsfulde inden kampen i Madrid, siger Manchester Citys målmand Joe Hart på TV3+.

Han blev den store helt i kampens sidste kvarter, hvor han måtte hive mesterredninger frem for at afværge forsøg fra klos hold fra Pepe og Casemiro.

- Jeg måtte gøre mit arbejde til sidst. Real kom frem til chancer, og vi ville have været skuffede over at indkassere mål.

- Vi ville lukke dem ned, og det lykkedes i store dele af kampen, siger Hart.

Citys anfører, Vincent Kompany, er også fortrøstningsfuld inden det afgørende møde i Madrid næste onsdag.

- Det er svært at spå om en vinder. Vi kunne ikke have ønsket mere end dette. Nu har vi 90 minutter tilbage og glæder os til næste uge, siger Kompany ifølge Reuters.

Real Madrid var uden Cristiano Ronaldo, og set i det lys ville City gerne have vundet.

- Vi prøvede at skabe chancer, men tabte for mange bolde. Men når man ikke kan vinde, er 0-0 det bedste resultat, siger Citys manager, Manuel Pellegrini, på TV3+.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress