Af Ritzau - 25/10-16 23:02

Vestergaard medvirker til Gladbach-avancement i pokalenVestergaard medvirker til Gladbach-avancement i pokalen

Borussia Mönchengladbach slog Stuttgart, mens Leverkusen led et overraskende nederlag til Sportfreunde Lotte.

storybild

Jannik Vestergaard spillede hele kampen mod Stuttgart (arkivfoto). (Billede: Reuters/Michael Dalder)

Danskerklubben Borussia Mönchengladbach er stadig med på alle fronter i denne sæson.

Champions League-deltageren banede sig tirsdag vej til ottendedelsfinalerne i den tyske pokalturnering med en hjemmesejr på 2-0 over Stuttgart.

Jannik Vestergaard spillede hele kampen i Gladbachs forsvar, mens Andreas Christensen fortsat var ukampdygtig med en skade.

Fabian Johnson og Lars Stindl scorede på hver sin side af pausen og sikrede hjemmeholdets sejr.

Rundens negative overraskelse tegnede bundesligaklubben Bayer Leverkusen sig for på udebane.

Klubben blev elimineret af Sportfreunde Lotte fra landets tredjebedste række efter straffesparkskonkurrence.

Kevin Volland bragte ellers favoritten foran i både den ordinære og forlængede spilletid, men i begge tilfælde svarede hjemmeholdet tilbage.

Sportfreunde Lotte blev også ramt af en udvisning efter 79 minutter, men heller ikke det slog underhunden ud.

De resterende hold til ottendedelsfinalerne findes onsdag aften.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress