Af Ritzau - 27/04-16 11:26

Cheftræner forlader Herning Blue Fox efter DM-sølvCheftræner forlader Herning Blue Fox efter DM-sølv

Mario Simioni skal til tysk ishockey, hvor han skal være assisterende træner for en endnu unavngiven klub.

storybild

Mario Simioni forlader igen dansk ishockey. (Billede: Polfoto/Niels Husted)

Mario Simioni stopper som cheftræner for ishockeyklubben Herning Blue Fox.

Det sker, lidt over en uge efter at klubben tabte DM-finalen til Esbjerg Energy med samlet 2-4 i kampe.

Mario Simioni skal til Tyskland, hvor han ifølge Herning Blue Fox skal være assistenttræner for en klub, hvis navn endnu ikke er offentliggjort.

- Vi var været meget glade for bekendtskabet med Mario Simioni. Han passer perfekt ind i klubbens kultur, og resultaterne i denne sæson fortæller det tydelige sprog om hans kvaliteter som træner, siger Herning-formand Claus Sørensen i en pressemeddelelse.

- Vi beklager naturligvis hans beslutning, men har kendt den et stykke tid, og vi har fuld forståelse for, at han må prøve denne mulighed af.

- Begge parter er enige om at holde døren åben for en genoptagelse af samarbejdet på et senere tidspunkt, siger formanden.

Herning Blue Fox sluttede på fjerdepladsen i grundspillet i den netop overståede sæson.

Herefter lykkedes det for klubben at spille sig frem til DM-finalen, som altså blev tabt. Herning blev også nummer to i den europæiske klubturnering Continental Cup.

Mario Simioni, der tidligere har trænet Sønderjyske og Odense Bulldogs, kom til Herning for et år siden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress