Af Ritzau - 23/08-16 22:51; Opdateret: 24/08-16 00:10

Mané-tryllerier fører Liverpool til sikker sejrMané-tryllerier fører Liverpool til sikker sejr

Saido Mané var arkitekten bag Liverpools drømmestart i Liga Cuppen ude mod Burton fra næstbedste række.

storybild

Sadio Mane scorede et pragtmål, da Liverpool vandt ude over Arsenal. Tirsdag var han tilbage efter en kort skadespause og viste sine kvaliteter i Liga-Cup-sejren over Burton fra den næstbedste række. (Billede: Scanpix/Oli Scarff)

Liverpool rejste sig efter 0-2-nedturen ude mod Burnley forleden, da holdet fra Beatles-byen tirsdag aften var på besøg hos Burton i Liga Cuppen og vandt 5-0.

Gæsterne åbnede med en drømmestart, og Burton, som før denne sæson rykkede op i Englands næstbedste fodboldrække, fik aldrig færden af sensationen.

Liverpools nyindkøbte Sadio Mané gav igen valuta for pengene, da han var tilbage i startopstillingen efter en kort skadespause og efter 15 minutter tryllede i feltet, gik til baglinjen og lagde bolden fladt ind til angriberen Divock Origi, som styrede den i nettet med hælen.

Syv minutter senere satte Mané igen sit aftryk, da han var vaks på et dårligt udkast fra Burtons målmand, snuppede bolden og med en præcis aflevering fandt højrebacken Nathaniel Clyne, som lagde den lige ind i panden på Roberto Firmino. Han headede sikkert Premier League-holdet på 2-0.

I anden halvleg lukkede gæsterne festen takket være Tom Naylors selvmåls-scoring efter hjørnespark. Daniel Sturridges scoringer til 4-0 og 5-0 var ren kosmetik.

Fra Premier League gik blandt andre også Crystal Palace, Stoke, Hull, Swansea, Everton og Chelsea videre til tredje runde.

Til gengæld er både Watford og West Bromwich Albion fra den bedste række ude af årets turnering.

Watford tabte på hjemmebane med 1-2 efter forlænget spilletid til Gillingham fra tredjebedste række.

I samme række ligger Northampton Town, som besejrede West Bromwich Albion efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress