16/02-16 10:36

Esbjerg-stjerne er ved godt mod trods hjerteproblemerEsbjerg-stjerne er ved godt mod trods hjerteproblemer

Team Esbjergs hollandske håndboldspiller Estavana Polman har det godt trods indlæggelsen under mandagens kamp.

storybild

Estavana Polman blev indlagt på hospital i Viborg efter mandagens håndboldkamp. (Billede: Free/Bonnerup Claus)

Team Esbjergs hollandske håndboldspiller Estavana Polman er ved godt mod, selv om hun røg på hospitalet med hjerteproblemer under mandagens kamp mod Viborg.

Det skriver Team Esbjerg tirsdag formiddag i en pressemeddelelse.

Estavana Polman udgik mod slutningen af kampen og blev kørt med ambulance til Regionshospitalet i Viborg til nærmere undersøgelse.

- Alt er under kontrol, og lægerne har ikke fortalt mig noget, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg har lidt af uregelmæssig hjerterytme i nogle år. Nogle gange går det væk af sig selv, men det gjorde det ikke i aftes.

- Jeg mærkede det i begyndelsen af anden halvleg og tænkte, at det nok ville fortage sig, men det blev ved, og til sidst måtte jeg udgå, siger Estavana Polman i en pressemeddelelse.

Team Esbjergs direktør Per Kristiansen oplyser, at hollænderen som Esbjerg-spiller er blevet undersøgt og har fået bekræftet rytmeforstyrrelserne i hjertet, men ikke har fået restriktioner i forhold til at spille håndbold.

Team Esbjerg vandt i øvrigt håndboldkampen i Viborg med 31-25. Estavana Polman scorede fem mål, før hun udgik.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress