Af Lars Dinesen - 19/10-15 19:37

Thomas Bjørn hylder pensioneret golfkollegaThomas Bjørn hylder pensioneret golfkollega

Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen har enorm respekt for Anders Hansen, der søndag indstillede golfkarrieren.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Peter Morrison)

Efter 20 år som professionel afsluttede golfspilleren Anders Hansen søndag karrierens sidste turnering i portugisiske Vilamoura.

Tre European Tour-sejre nåede han at vinde, og talentet berettigede måske til endnu mere, vurderer den danske golfveteran Thomas Bjørn.

- Anders er et utrolig talent, og han kunne formentlig have opnået endnu mere, end det han gjorde, men han har haft en stor karriere, siger Thomas Bjørn til nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Søren Kjeldsen mister førstepladsen i England

44-årige Bjørn har forståelse for, at den et år ældre Anders Hansen har fået nok af at rejse rundt med køllerne.

- Han har ikke nydt det de seneste par år med alt det rejseri, og man forstår fuldt ud, at han nu ønsker at tilbringe mere tid sammen med sin familie, siger Bjørn.

25-årige Thorbjørn Olesen, der tilhører den nye generation af danske golfprofiler, havde Anders Hansen som et af sine forbilleder.

LÆS OGSÅ: FORE! Psykedeliske svampe trækker folk til golfbanen

- Anders' stop er ikke bare et stort tab for dansk golf, men også for europæisk golf. Sammen med Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen, Søren Hansen var han en af mine mentorer, da jeg voksede op, og jeg har lært virkelig meget af ham.

- Jeg kommer til at savne han selskab på touren, siger Thorbjørn Olesen.

LÆS OGSÅ: Efter sejr: Han er ny verdensetter i golf

LÆS OGSÅ: Major-vinder bryder sammen i tårer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress