Af Ritzau - 01/08-16 08:56; Opdateret: 01/08-16 11:14

Verdensmesteren Peter Sagan skifter til Bora-HansgroheVerdensmesteren Peter Sagan skifter til Bora-Hansgrohe

Peter Sagan tiltræder efter denne sæson hos Bora-Hansgrohe på en treårig kontrakt.

storybild

Peter Sagan (th.) fortsætter karrieren hos Bora-Hansgrohe. (Billede: Scanpix/Francois Guillot)

Den forsvarende verdensmester i landevejscykling, Peter Sagan, kører fra 2017 for det tyske hold Bora-Hansgrohe.

Han tiltræder på en tre år lang kontrakt.

Det oplyser det tyske hold i en pressemeddelelse, skriver cyclingnews.com.

- Det er en stor ære at byde velkommen til en af de mest populære ryttere i vores tid, siger teammanager Ralph Denk.

Dermed er fremtiden på plads for den farverige slovak, som senest under Tour de France leverede prøver på sine store evner på jernhesten.

I Touren vandt Sagan den grønne pointtrøje for femte år i træk og hentede tre etapesejre undervejs.

Peter Sagan forlader Tinkoff-holdet, som står foran forandring, efter holdets ejer, Oleg Tinkov, har meddelt, at han stopper sponsoratet med udgangen af 2016.

At Peter Sagan har valgt Bora-Hansgrohe bringer naturligt glæde hos det tyske hold, som ikke regnes blandt de allerstørste, men med ansættelsen mener at understrege både ambitionsniveauet og det hidtidige arbejde i feltet.

- Jeg mener, at Peters tillid til os beviser, at vi har gjort et godt stykke arbejde over de seneste sæsoner og har et godt omdømme i feltet, siger teammanager Ralph Denk.

Holdet kører i 2016 under navnet Bora-Argon 18 som pro-kontinental-hold, men får fra 2017 status af World Tour-hold. Ambitionen er at stryge til tops på World Tour-ranglisten.

Med sig fra Tinkoff-holdet til Bora-Hansgrohe tager Peter Sagan rytterne Maciej Bodnar, Michael Kolar, Erik Baska og Juraj Sagan, der er Peter Sagans bror.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress