20/02-16 14:58

Sportschef melder om fremgang hos opereret MogensenSportschef melder om fremgang hos opereret Mogensen

Operationen i hjernen på Carsten Mogensen er gået godt, og det går langsomt fremad, siger Finn Trærup.

storybild

Operationen i hjernen på OL-sølvvinderen Carsten Mogensen (th.) er forløbet uden komplikationer, meddeler Finn Trærup, sportschef i Badminton Danmark. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Operationen i hjernen på badmintonspilleren Carsten Mogensen er forløbet godt, og det er positive meldinger, som Finn Trærup, sportschef i Badminton Danmark, kan viderebringe fra hospitalet.

- Efter omstændighederne har han det godt. Her til morgen (lørdag morgen russisk tid, red.) er han blevet undersøgt, og kropsligt er han meget godt med. Det ser ganske fornuftigt ud, siger Trærup til bt.dk.

Lægerne er ikke stødt på komplikationer undervejs, og meldingerne går på, at det går langsomt fremad for den danske badmintonstjerne, som torsdag faldt om på hotellet under hold-EM i Kazan i Rusland.

Det var en bristet udposning på en blodåre i hjernen, som ramte Carsten Mogensen.

Finn Trærup ønsker ikke at spekulere i fremtidsperspektiverne for Mogensens karriere på nuværende tidspunkt.

Til gengæld glæder han sig over, at det er lykkedes at skaffe visum til Carsten Mogensens nærmeste familie, som dermed kan være hos ham på hospitalet.

- Det var klart vores største udfordring at få visum til dem (familiemedlemmerne, red.), og vi skulle også finde en flyafgang. Vi har haft god hjælp fra Udenrigsministeriet, der har presset på, og så har den lokale arrangør også være behjælpelig, siger Finn Trærup.

Trods chokket i den danske VM-lejr spillede holdkammeraterne lørdag Danmark i EM-finalen for herrer med en sejr på 3-0 over Tyskland.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress