Af Lars Sejr - 05/09-15 20:09

England er EM-klar efter giga-sejr!England er EM-klar efter giga-sejr!

England fortsætter den imponerende stime og er med syv sejre i lige så mange forsøg klar til EM i Frankrig.

storybild

Arkivfoto (Billede: AP/arkivfoto)

England er som det første hold ud over værtslandet Frankrig kvalificeret til næste sommers EM-slutrunde i Frankrig.

Det står klart efter England lørdag aften i overlegen stil vandt med 6-0 over lilleputnationen San Marino. Den målrige kamp blev spillet på en bane, hvis beskaffenhed ellers mindede mest om en serieklubs.

Til opgøret mod San Marino, som kun har fået ét point i 62 EM-kvalifikationskampe gennem tiden, havde Englands landstræner, Roy Hodgson, fundet plads til et par nye ansigter.

LÆS OGSÅ: Lang vej til EM: Albanien holder Danmark fra fadet

Leicesters Jamie Vardy og Swanseas Jonjo Shelvey fik således chancen fra start, hvor sidstnævnte samtidig er den første Swansea-spiller nogensinde til at få en kamp for det engelske landshold.

Allerede fra kampens start stod der England på det hele, og efter 12 minutter fik Wayne Rooney chancen fra 11-meter-pletten, da San Marinos Marco Berardi begik straffespark.

Englændernes nummer ti svigtede ikke og med sit landskampsmål nummer 49, tangerede Rooney dermed Bobby Charltons rekord, som har stået siden maj 1970.

Den engelske føring blev udbygget yderligere efter en halv time, da Cristian Brolli var uheldig at lave selvmål efter et indlæg fra Luke Shaw. Der blev ikke scoret yderligere i første halvleg.

LÆS OGSÅ: Island er meget tæt på EM efter sejr i Holland

Fra anden halvlegs start begyndte det dog at gå for stærkt for de tappert kæmpende San Marino-spillere. Først headede Ross Barkley bolden i kassen efter indlæg fra Alex Oxlaide-Chamberlain.

Godt ti minutter senere blev James Milner og Wayne Rooney taget ud, mens Harry Kane og Fabian Delph kom ind til den sidste halve time

Yderligere ti minutter senere kom Theo Walcott ind i stedet for Arsenal-holdkammeraten Alex Oxlade-Chamberlain, og han skulle kun bruge et minut på banen, inden han scorede til 4-0.

Kort efter øgede Harry Kane til 5-0, da han elegant chippede bolden over målmanden, inden Theo Walcott endnu engang satte trumf under storsejren med sit mål til 6-0 efter oplæg fra Ross Barkley.

England topper gruppe E med 21 point efter syv kampe. Schweiz, der senere lørdag møder Slovenien på hjemmebane, har 12 point.

LÆS OGSÅ: Rusland banker Sverige og holder liv i EM-drømmen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress