08/11-15 13:18

Leon Andreasen melder afbud til skæbnekampe mod SverigeLeon Andreasen melder afbud til skæbnekampe mod Sverige

Leon Andreasen har været igennem en operation og kan ikke deltage, når Danmark møder Sverige i playoffkampe.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det danske fodboldlandshold må undvære midtbanespilleren Leon Andreasen i de forestående playoffkampe mod Sverige, hvor en EM-plads er på spil.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.

Afbuddet skyldes, at SV Hannover 96-spilleren skar sig i hånden i weekenden og lørdag var igennem en operation, der er ensbetydende med, at hånden og underarmen er i gips, forklarer DBU.

LÆS OGSÅ: DBU slår alarm: Advarer mod falske landskamps-billetter

- Det er så ærgerligt, som det kan være. Vi ved alle, at Leon har været meget plaget af skader, der har været ensbetydende med, at han har misset slutrunder, og nu får han så en skade, der intet har med fodbold at gøre. Det er synd for ham og meget ærgerligt for holdet, siger landstræner Morten Olsen til DBU's hjemmeside.

Landstræneren har i samme ombæring udtaget Simon Poulsen som venstreback.

Midterforsvareren Simon Kjær støder til truppen senere, da hans kone er højgravid og skal føde en af de nærmeste dage.

Kampene mod Sverige afvikles lørdag 14. november i Stockholm og tre dage senere i København.

LÆS OGSÅ: Olsen giver dansk-tysker ny chance: - Han er ikke udtaget på grund af pres

LÆS OGSÅ: Bendtner: - Hvis jeg ikke scorer, bliver jeg negativ

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress