Af - 17/11-16 09:35

Dansk Leicester-talent går i Schmeichels fodsporDansk Leicester-talent går i Schmeichels fodspor

Den 19-årige danske Leicester-keeper Daniel Iversen håber på at blive udlejet i jagten på førsteholdsfodbold – ligesom Kasper Schmeichel i sin tid gjorde det.

storybild

Daniel Iversen skrev under med Leicester City sidste vinter. (Billede: First Touch)

Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel nyder stor succes hos Leicester. Men udenfor rampelyset er der også en anden dansk keeper i Leicester – nemlig 19-årige Daniel Iversen, der sidste vinter skiftede fra Esbjerg.

Iversen har i denne sæson stået regelmæssigt for Leicesters U/23-mandskab og håber, at han til sommer kan blive udlejet til en anden engelsk klub.

- Til sommer vil jeg gerne udlejes, så jeg kan prøve at spille ’rigtig’ fodbold og få nogle førsteholdskampe, hvis klubben synes, jeg er klar til det, siger Daniel Iversen og fortæller, at det ikke spiller den store rolle, om klubben så spiller i den anden-, tredje- eller fjerdebedste række.

LÆS OGSÅ: Dansk ’wonderkid’ trænede med førsteholdet i Newcastle

Dermed kan han følge i fodsporene på Schmeichel, der i sin tid selv blev udlejet flere gange, da han spillede i Manchester City. Og det hænder da også, at unge Iversen får feedback af sin ældre landsmand:

- Kasper hjalp mig især til at starte med, for det var meget anderledes for mig at komme til England. Nogle gange har han rettet på mig og fortalt, hvad han synes, jeg skal gøre. Det er selvfølgelig dejligt at have en rutineret keeper, der kan gøre det, siger Iversen, der i sidste sæson fik en stor oplevelse, da han kunne se Schmeichel og co. løfte pokalen:

Gennem sæsonen var jeg med ved mange af kampene, så det var stort at opleve, da pokalen blev løftet. Det er sådan noget, jeg ellers kun har set i fjernsynet.

Daniel Iversen blev i februar 2014 kåret som årets U17-talent for 2013 af DBU. (Bild: Scanpix)

Omstilling og lang vej til toppen
Den unge målmand fortæller, at det har været lidt svært at vænne sig til pludselig ikke at have sin familie og sine nære venner fra Danmark i nærheden - også selv om han har fået nye venner i Leicester.

- Det har været en meget stor omvæltning at skulle vænne sig til ikke at have sine venner og sin familie omkring sig, så man ikke ser dem så meget, siger danskeren og tilføjer:

- Der er kommet en del nye spillere, som bor i samme område som mig. Vi kører sammen til træning hver dag og er også sammen efterfølgende engang imellem. Så jeg ser lidt til mine holdkammerater, men det er ikke det samme som i Danmark.

LÆS OGSÅ: 17-årig Stoke-dansker drømmer om Premier League

Selv om Iversen allerede har gjort fremskridt, er der lang vej til det store gennembrud, og der er mange dygtige keepere i Leicester. Men det ser han kun som en god ting:

- Selvfølgelig er der gode keepere foran mig. Men det er kun godt, for vi presser hinanden. Jeg prøver bare at fokusere på, at jeg skal prøve på at være den bedste, hver gang jeg går på banen, lyder det fra danskeren.

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

LÆS OGSÅ: Leicesters danske talent: - Det har været vanvittigt

LÆS OGSÅ: Dansk målmandstalent bliver kollega med Schmeichel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress