Af Agnete Finnemann Scheel - 30/12-15 13:20

Dansk stortalent melder afbud til håndbold-EMDansk stortalent melder afbud til håndbold-EM

Bagspilleren Lasse Andersson fra KIF Kolding København har forladt den danske EM-trup.

storybild

Danmarks Lasse B. Andersson er ude. (Billede: Polfoto/Sommer jan)

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har grund til en del panderynker forud for det kommende EM i herrehåndbold i Polen.

Forleden blev René Toft Hansen fra THW Kiel ramt af en korsbåndsskade, der holder ham ude af slutrunden.

LÆS OGSÅ: Knæskadet René Toft Hansen opgiver drømmen om OL i Rio

Onsdag blev landsholdet ramt af endnu et afbud, da KIF Kolding København-profilen Lasse Andersson har forladt landsholdssamlingen i Brøndby.

Lige her og nu er det frygteligt synd for Lasse, som måske er det største talent i dansk herrehåndbold overhovedet.

- Men vi er nødt til at være ansvarsbevidste og tage hensyn til ham, så dansk håndbold kan få glæde af hans store evner på den lange bane, siger Gudmundur Gudmundsson i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: VM i håndbold satte seerrekord

Den 21-årige KIF-spiller er plaget af to springerknæ og har ikke deltaget i et eneste træningspas i Brøndby.

EM spilles i Polen mellem den 15. januar og 31. januar.

LÆS OGSÅ: Dansk VM-målvogter stopper karrieren til sommer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress