Af - 05/05-16 11:08

Vildt: Se hvor meget verden har ændret sig siden AGF sidst vandt en pokalVildt: Se hvor meget verden har ændret sig siden AGF sidst vandt en pokal

Når AGF i dag spiller pokalfinale mod FCK i Parken, er det 20 år siden, de sidst vandt en pokal.

Bildstrecke im Grossformat »
Stakkels AGF-fans. De er gået så meget igennem de sidste 20 år. Lad os kigge lidt på, hvad der er sket de sidste 20 år. Heltene fra okalfinalen 16.maj 1996, hvor Brøndby blev slået med 2-0: Lars Windfeld, Torben Piechnik, Martin Nielsen, Gunner Lind, Lennart Bak, Peter Degn, Dennis Siim, Stig Tøfting, Johnny Vilstrup, Henrik Mortensen, Nocko Jokovic, Håvard Flo, Claus Struck og Thomas Thorninger. Træner var Peter Rudbæk. Martin Jørgensen var AGF'er dengang i 1996, men han var skadet. Siden spillede han en sæson mere i AGF, 13 sæsoner i Serie A, fik debut på landsholdet, spillede over 100 landskampe, kom hjem til AGF, rykkede ned, rykkede op, blev årets spiller, og gik på pension og blev tv-ekspert. Siden da... Er tre af spillerne på førsteholdet blevet født: Velkommen til Oskar Buur (tv), Dzhamaldin Khodzhaniazov og Jens Stage. AGF-fans, der var HELT med på mobil-moden, kunne ringe hjem fra Parken og fortælle om sejren i deres 'Motorola StarTAC'. (Den var hot: Den kunne endda modtage sms'er. Det var først senere udgaver af mobilen, der også kunne sende dem.) Facebook, twitter og så videre var i øvrigt ikke opfundet dengang: Dengang var det til gengæld hot med programmet 'icq' (udtales I seek you. Smart, ikke?) som var en slags direkte chat-beskeder, der poppede op på computerskærmen. (nej, ikke på mobil-skærmen.) Hotmail blev først opfundet året efter. Google dukkede først op i 1997!! Ja, der var ikke noget med at google vejen til Parken, kære AGF'er. Og wikipedia var der heller ikke noget der hed dengang. Dengang måtte man rent faktisk høre efter, hvad læreren sagde og notere det i et kladdehæfte. Ellers var man f&%€€%# til eksamen. Og nu vi er ved teknologien: Der var ikke nogen streaming-tjenester, men KUN flow-tv. Og X-Files med Mulder og Scully var den hotteste tv-serie. Så hot faktisk, at titelmelodien lå nummer et på den danske hitliste i ugerne omkring pokalfinalen. Storebæltsforbindelsen var ikke færdig dengang. Jeps: Jyder, der skulle til Sjælland var tvunget til at sejle. Københavns metro var man i øvrigt ikke engang begyndt på dengang. Skulle man i Parken var det afsted med HT's gule bybusser og af ved Trianglen. Siden AGF's seneste titel – eller bare medalje for den sags skyld - har FC Midtjylland, FC København, Brøndby, AaB, FC Nordsjælland, Herfølge vundet det danske mesterskab. Mens FC København, AaB, Esbjerg, FC Nordsjælland, Brøndby, OB, Randers, Silkeborg, Viborg og AB har vundet pokalturneringen. Og apropos FC Midtjylland: Siden AGF's pokaltriumf er FCM blevet oprettet, har vundet mesterskabet, og i øvrigt været i pokalfinalen fire gange. Siden har Guld Glen sagt farvel til Midtjyderne er nu træner for.... AGF.

Se i galleriet hvordan verden så ud sidst AGF vandt en pokal.

Uanset om AGF vinder eller taber pokalfinalen, vil det være et stort løft for klubbens genrejsningsprojekt.

AGF kan vinde sin første titel i 20 år, hvis holdet torsdag leverer overraskelsen og besejrer favoritterne fra FC København i pokalfinalen.

LÆS OGSÅ: Kvist: Sjovt at være udebanehold i Parken

Det aarhusianske fodboldflagskib har sejlet i stormvejr næsten uafbrudt i to årtier med flere nedrykninger og oprykninger, og der er fortsat langt til fordums storhed.

Magre resultater og intern uro fik tidligere på sæsonen cheftræner Morten Wieghorst fyret, og ind kom FC Midtjyllands mestertræner Glen Riddersholm, som skulle bringe ro og genrejsning til smilets by.

LÆS OGSÅ: Solbakken: AGF går til pokalkamp med stor entusiasme

I Alka Superligaen er holdet dog fortsat uden sejr under Riddersholm efter et sløjt forår, hvor pokalturneringen har været i fokus, og selv om han naturligvis meget gerne vil vinde finalen, så er resultatet ikke betydningsfuldt for holdets fremtid.

- Hvis vi skulle stå efter finalen og ikke have vundet, så vil det stadigvæk give den enkelte spiller, holdet, klubben og organisationen en løftestang for den fremtid, vi skal skabe og en forståelse for, hvad der skal til på allerøverste hylde, siger Riddersholm.

- Der kan vi bruge kampen som løftestang uanset udfaldet af den.

Ifølge AGF-træneren var det en lignende udvikling, han var igennem med spillerne i FC Midtjylland, hvor han først var assistenttræner og siden cheftræner.

LÆS OGSÅ: Bendtner træner med FC København i resten af maj

- Jeg har en fortid i en anden klub, hvor vi også var i nogle pokalfinaler med unge spillere som Mads Albæk, Jonas Lössl og Jesper Juelsgård, som oplevede nogle ting og kom styrket ud af det og på den måde løftede en kultur og en udvikling.

Det betyder dog ingenlunde, at holdet ikke har store ambitioner for finalen, for en sejr vil være kæmpe stort for spillerne og klubben.

- Spillerne vil blive husket. De vil blive historiske. Det her hold vil komme til at hænge på de gamle træplader på det gamle træningsanlæg i Fredensvang, siger Glen Riddersholm.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Duncan: Pokalsejr vil være det største i AGF-karrieren

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress