Af Ritzau - 08/02-16 13:20; Opdateret: 08/02-16 14:06

Tidligere nedture giver Åge Hareide blod på tandenTidligere nedture giver Åge Hareide blod på tanden

Det styrker motivationen for at komme til VM med Danmark, at kvalifikationen kiksede med Norge, siger Hareide.

storybild

Åge Hareide vil gøre alt for at komme med til VM med det danske landshold. (Billede: Davali Philip)

Når nordmanden Åge Hareide officielt overtager Danmarks A-landshold fra 1. marts, vil der med det samme være fokus på at få Danmark kvalificeret til VM i Rusland 2018.

Hareide har aldrig tidligere været til VM, og det pirrer den kommende danske landstræner.

- Alle, der beskæftiger sig med fodbold, vil gerne opleve et VM. Det gælder også mig. Jeg var tæt på med Norge, da vi spillede playoff mod Tjekkiet i 2005, der på det tidspunkt lå nummer to på verdensranglisten, siger Hareide til Fifa.com og tilføjer:


LÆS OGSÅ: Hareide udskifter Bonde og Storm på landsholdet

- Det vil gøre det endnu mere tilfredsstillende at nå VM med Danmark.

Hareide sammenligner følelsen efter nederlaget mod Tjekkiet med følelsen af at gå glip af Champions League med Brøndby.

- Den (VM-motivationen, red.) minder om den måde, jeg først følte omkring Champions League. Jeg havde misset kvalifikationen med Brøndby og Rosenborg, men jeg nåede endelig gruppespillet med Malmö. Det var fantastisk.

LÆS OGSÅ: Hareide vil have mere ud af Eriksen på landsholdet

Hvis VM skal blive en realitet for Hareide og Danmark, skal holdet først forbi en kvalifikationsgruppe med Armenien, Kasakhstan, Montenegro, Polen og Rumænien.

Åge Hareide mener, at især Polen og Rumænien skal nærstuderes ved den kommende EM-slutrunde, hvortil Danmark ikke formåede at kvalificere sig.

- Jeg synes, det er en særdeles interessant gruppe. Det står klart, at de "svagere" hold i Europa bliver bedre. Der er et mindre spring fra de store til de små, end der var engang, siger nordmanden.

LÆS OGSÅ: Hareide sender fodboldlandsholdet til Japan i juni

- Vi ved, at vi skal være på vagt i hver eneste kamp for at få de point, vi behøver. Polen og Rumænien er åbenlyst de stærkeste rivaler i kampen om VM-pladserne. Heldigvis kan vi studere dem til EM.

Åge Hareide er i første omgang ansat som dansk landstræner i to år.

LÆS OGSÅ: DBU justerer på spillestilen efter Olsen-æraen

LÆS OGSÅ: Bendtner kan blive indskifter under Hareide

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress