26/03-16 19:54

Ung belgisk cykelrytter i koma efter hjerteanfaldUng belgisk cykelrytter i koma efter hjerteanfald

Daan Myngheer ligger i koma efter at være blevet ramt af et hjerteanfald under Criterium International.

storybild

Criterium International blev indledt med stor dramatik lørdag, da 22-årige Daan Myngheer udgik og efterfølgende blev ramt af et hjerteanfald. (Arkivfoto) (Billede: AP/Luca Zennaro)

Cykelløbet Criterium International fik en trist indledning på første etape lørdag, da den 22-årige belgier Daan Myngheer (Roubaix Lille Métropole) måtte udgå med omkring 30 kilometer til mål.

Myngheer følte sig skidt tilpas, og i ambulancen fik den unge belgier et hjerteanfald, som nu har sendt ham i koma. Det skriver cyclingnews.com.

Efter hjerteanfaldet blev en helikopter tilkaldt, og Daan Myngheer blev omgående fløjet til et hospital i Ajaccio for at blive behandlet.

Herfra er der ifølge løbsdirektør Christian Prudhomme en smule opløftende nyt.

- Hans (Myngheers, red.) tilstand er stabil. Det er mindre bekymrende end i morges, men vi er nødt til at være forsigtige, siger Prudhomme til AFP ifølge cyclingnews.com.

Daan Myngheer blev professionel i 2015, og inden denne sæson skiftede han til Roubaix Lille Métropole-holdet.

I 2015 var han også en del af de belgiske hold ved U23-VM i USA.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress