Af - 10/11-15 16:16; Opdateret: 10/11-15 16:36

Rudy: - Patrick er dum! Patrick: - Rudy er en kylling!Rudy: - Patrick er dum! Patrick: - Rudy er en kylling!

Der blev uddelt verbale tæsk, da Patrick Nielsen og Rudy Markussen tirsdag mødtes ansigt til ansigt på et 'lad-os-SÅ-få-solgt-de-billetter-til-den-boksekamp-pressemøde' på Amager.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik gennem galleriet for at læse, hvordan de to boksere hver især ser om kampen den 12. december.

'Ondt blod!' De her to boksere hader hinanden. Der er Ondt Blod imellem dem... Altså virkeligt!

Der blev bestemt ikke lagt skjul på det overordnede tema, da Patrick Nielsen og Rudy Markussen stod ansigt til ansigt for første gang siden deres opgør den 12. december officielt blev annonceret.

- Det er to fightere, der ikke kan lide hinanden. Det giver lidt ekstra krydderi til kampen, som promotor Kalle Sauerland sagde, før han for en god ordens skyld lige tilføjede:

- De kan VIRKELIG ikke lide hinanden!

Da de to hadefulde boksere lidt senere stod ansigt til ansigt til den traditionelle jeg-kunne-smadre-dig-ligenu-opstilling, så skulle der flere hærdebrede bodybuildertyper til at holde dem fra at fare lige i flæsket på hinanden. Og alligevel var det altså liiiige før, det gik helt galt alligevel.

LÆS OGSÅ: Patrick Nielsen bokser to år mere hos Team Sauerland

Rudy Markussen havde lovet ikke at slå først, men han havde med garanti slået tilbage, hvis han var blevet provokeret, lovede han.
- Ja! Men så var han ikke kommet til at bokse den 12. december. Ét træk fra hans side af, så havde han været... ! lød det truende fra Rudy Markussen.

Patrick Nielsen kan heller ikke vente, til han får lov at lade næverne tale:

- Der har været et eller andet irritationsmoment med Rudy, fordi han udfordrer mig som meddansker. Det irriterede mig rigtigt meget, for vi var på et tidspunkt venner, og jeg troede ikke, at man udforder venner, men det gør man åbenbart her i boksningen, og det falder bare ikke min jord, siger han.

- Jeg gider ikke tale eller glo på ham. Så nu får han en røvfuld den 12. december, og så tager vi den derfra, siger Patrick Nielsen.

På pressemødet blev Patrick Nielsen i øvrigt sekunderet af en stor, gul plyskylling, der pludselig kom løbende ind på pressemødet og gokkede med højlydt kaglen i retning af Rudy Markussen:

»Du er den største inspiration for alle os kyllinger. Sejt, at du tør stille op i ringen mod Patrick!«

LÆS OGSÅ: Billetkontor knockoutet - alle vil se dansk bokseopgør

Rudy Markussen svarede igen ved at forære Patrick Nielsen en tilmeldings-formular til en arbejdsløshedsportal, så han kunne få sig et rigtigt job efter kampen.

»Den kan han så udfylde efter kampen, men jeg tror ikke engang, at han kunne passe et ordentligt arbejde, det tror jeg sgu ikke,« sagde Rudy Markussen.

LÆS OGSÅ: TV: Inden Rudys comeback - Vi kunne møde Patrick Nielsen i dag

LÆS OGSÅ: TV: Patrick Nielsen ydmygede Rudy Markussen på pressemøde

LÆS OGSÅ: Boksekrigen raser: - Patrick har ikke præsteret siden juni 2014

LÆS OGSÅ: Rudy Markussen om danskerbrag: Den unge knægt føler sig truet

LÆS OGSÅ: Sauerland: 'Hadets kamp' er nu en realitet

LÆS OGSÅ: Danske ærkerivaler har skrevet under på boksekamp

LÆS OGSÅ: Sauerland: Nielsen-Markussen mødes i år

LÆS OGSÅ: 1,5 millioner kroner for én kamp - hvad venter du på, Patrick?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress