18/03-16 08:16

Atletikchef: Nemmere at vinde VM-guld end folks tillidAtletikchef: Nemmere at vinde VM-guld end folks tillid

Tilliden til atletiksporten er forsvundet mange steder efter den senere tids afsløringer, mener Sebastian Coe.

storybild

IAAF-præsident Sebastian Coe håber, at man kan stole på resultaterne ved det igangværende indendørs-VM i Portland. (Billede: AP/Laurent Gillieron)

Atletiksporten afholder i øjeblikket indendørs-VM i amerikanske Portland i lyset af flere store dopingskandaler.

Præsidenten for Det Internationale Atletikforbund (IAAF), Sebastian Coe, slår fast, at der venter atletikken et stort arbejde med at genvinde tilliden til sporten. Det kræver hårdere arbejde end at vinde VM-guld, mener han.

- Vi kan ikke genvinde tilliden fra den ene dag til den anden.

- Det vil tage lang tid, og vi kan ikke kræve tillid. Den kommer ikke bare tilbage, selv om folk tror, at vi har reformer på plads. Vi skal først igennem reformprocessen, siger Sebastian Coe, der har sat sig i spidsen for oprydningen.

IAAF-præsidenten slår dog fast, at det er alles ansvar at genoprette tilliden.

- Man kan ikke bare sige, at det hele skal klares af en person. Det er alle, der skal tage den rejse sammen, siger han.

Ingen russere er blandt de 600 atleter fra 150 lande, der deltager ved indendørs-VM i Portland. Det skyldes, at Det Internationale Antidopingagentur, Wada, sidste år afslørede omfattende og systematisk doping i russisk atletik.

Sebastian Coe håber, at man kan "stole" på resultaterne i Portland.

- VM er en meget vigtig milepæl i atletiksæsonen. Det er også en meget vigtig del af vores vej mod sportens genopretning, siger Coe.

Indendørs-VM afholdes 17.-20. marts.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress