Af Ritzau - 11/09-16 14:26

Dansk landsholdsangriber igen på pletten i HollandDansk landsholdsangriber igen på pletten i Holland

Nicolai Jørgensen scorede til 2-0 i Feyenoords 3-1-sejr over Ado Den Haag i Æresdivisionen.

storybild

Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen fortsætter med at score mål i Holland. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen viste igen sin målfarlighed i Holland, da han søndag scorede til 2-0 for Feyenoord i hjemmekampen mod Ado Den Haag.

Dermed er han oppe på tre mål i fem kampe i Æresdivisionen.

På kanten af offside blev danskeren efter 34 minutter spillet fri alene med målmanden midt i feltet.

I stedet for at rode sig ud i en tæmning lod han bolden løbe med sig og afsluttede direkte på afleveringen, så målmanden ikke havde en chance.

Minuttet forinden havde navnkundige Dirk Kuyt gjort det til 1-0. Også han er oppe på tre sæsonscoringer.

Nicolai Jørgensen havde syv minutter før tid en stor chance for at fordoble sin målhøst, men han sendte sin first timer i det lille felt lige på Ado Den Haags målmand.

Feyenoord vandt til slut kampen med 3-1 og topper rækken med maksimumpoint, 15, efter fem kampe. PSV indtager andenpladsen med 13 point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress