Af Ritzau - 09/05-16 19:48; Opdateret: 09/05-16 20:07

Frans Nielsen takker nej til deltagelse ved ishockey-VMFrans Nielsen takker nej til deltagelse ved ishockey-VM

NHL-stjernen er slidt efter en hård sæson og støder derfor ikke til ishockeylandsholdet i Moskva.

storybild

Frans Nielsen var senest i aktion for Danmark ved VM i Sverige i 2012. (Billede: Scanpix/Scott Iskowitz)

Det danske ishockeylandshold må klare sig uden NHL-stjernen Frans Nielsen ved ishockey-VM i Moskva.

Landsholdsledelsen havde ellers håbet at kunne lokke den 32-årige centerspiller til Rusland, efter New York Islanders' exit fra NHL-slutspillet, men Nielsen har mandag aften dansk tid valgt at takke nej til tilbuddet.

Begrundelsen lyder på en slidt fysik efter en hård sæson, lige som den danske ishockeyprofil står over for en vigtig sommer, hvor han skal forhandle ny kontrakt i den nordamerikanske ishockeyliga.

- Vi er en lille ishockeynation, og både årets VM-trup samt tidligere års hold har fået fremragende opbakning fra de tilgængelige NHL-spillere, siger Danmarks Ishockey Unions general manager, Kim Pedersen, i en pressemeddelelse.

- For os er det helt naturligt, at fysikken (skader mm.) og kontraktforhold prioriteres af spillerne i beslutningsprocessen, og det ville ikke være professionelt, hvis ikke vi havde disse dygtige spilleres klubsucces in mente, siger Kim Pedersen.

Ishockeylandsholdet har ved VM fået NHL-forstærkning fra Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Jannik Hansen. Også Nicklas Jensen er noteret for kampe i den prestigefyldte liga.

Men der bliver altså ikke et gensyn med landet største ishockeynavn, der ikke har spillet på landsholdet siden VM i 2012.

For første gang i Frans Nielsens ni år i klubben præsterede New York Islanders i denne sæson at vinde en slutspilsserie i NHL, da Florida Panthers i første runde blev slået 4-2 i kampe.

Anden runde blev dog endestationen. Islanders tabte natten til mandag med 0-4 til Tampa Bay Lightning og måtte indstille jagten på Stanley Cup-trofæet med 1-4 i kampe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress