Af Ritzau - 27/04-16 14:00

Uvis OL-deltagelse gør russisk guldvinder desperatUvis OL-deltagelse gør russisk guldvinder desperat

Anna Chicherova får først til juni at vide, om hun og andre russiske atleter kan stille op ved legene i Rio.

storybild

Anna Chicherova vandt OL-guld i London. (Billede: AP/Pavel Golovkin)

Atletikudøveren Anna Chicherova er forsvarende OL-guldvinder i højdespring, og hun forbereder sig da også på at gentage triumfen ved sommerens olympiske lege i Rio.

Den 33-årige russer gør det dog i uvished, for hun ved ikke, om hun får lov til at stille op ved OL.

Rusland er i øjeblikket udelukket fra at stille op ved internationale konkurrencer i atletik, og det frustrerer den olympiske guldvinder.

- Der er tidspunkter, hvor man ikke ved, hvor man skal hen, og hvor man ikke kan se målet, siger Anna Chicherova ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har oplevet mange ting følelsesmæssigt på grund af denne situation, lige fra desperation til følelsen af ikke at vide, hvad der foregår, siger hun.

Anna Chicherova må formentlig vente frem til 17. juni, før hun får at vide, om hun kan forsvare sin OL-guldmedalje i Rio.

Den dag vil Det Internationale Atletikforbund (IAAF) beslutte, om Rusland får lov til at stille op i atletik ved OL.

Udelukkelsen skyldes, at der blev afsløret korruption og systematisk dopingbrug blandt atleter og ledere i den store atletiknation.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress