Af - 18/08-16 13:20; Opdateret: 18/08-16 13:31

Forskere: Førte fejl i bassinet til Blume-guld?Forskere: Førte fejl i bassinet til Blume-guld?

Forskere påviser, at strøm kan have givet svømmere i den ene halvdel af bassinet en fordel, da Pernille Blume vandt OL-guld.

Bildstrecke im Grossformat »

Pernille Blume kan have haft fordel ved at svømme i en af de 'gode' baner i OL-finalen.

En fejl i svømmebassinet ved OL i Rio kan have påvirket resultaterne - i Pernille Blumes tilfælde i positiv retning takket være fordelagtige strømme i vandet.

En undersøgelse, som forskere ved Indiana University har lavet, viser nemlig, at der var strøm i vandet i forskellige retninger, alt efter hvilken bane, der var tale om. Det skriver Wall Street Journal.

LÆS OGSÅ: Wauw: Her er Danmarks lækreste OL-fyre

Forskerholdet har analyseret en række mellem- og sluttider under svømmestævnet, og er kommet frem til, at der er en usædvanligt stor variation i svømmernes banetider.

Tendensen er, at svømmerne i den ene halvdel af bassinet har svømmet med strømmen ned mod den første vending. Det modsatte var tilfældet i de øvrige baner.

LÆS OGSÅ: Tre danske skuespillere er klar til at spille Pernille Blume på film

- Det er ret signifikant. Det er forfærdeligt, siger Joel Stager, som er leder af forskerholdet.

Det samme forskerhold har tidligere påvist, at et lignende fænomen fandt sted under VM i 2013 i Barcelona, hvilket virksomheden, der havde lavet bassinet, Myrtha Pools, efterfølgende indrømmede.

LÆS OGSÅ: Her er hun! Danmarks smukkeste OL-babe

Forskerne fra Indiana University påpeger, at i de fleste løb vil fordelene og ulemperne ved den enkelte bane naturligvis udligne sig, da svømmerne typisk vil svømme med og mod strømmen lige mange gange, inden løbet er slut.

Men lige præcis i 50 meter fri, hvor Pernille Blume hentede sin guldmedalje, har fejlen i bassinet kæmpe betydning.

LÆS OGSÅ: Kvindelig svømmer brød 'blodigt' tabu blandt mange af sine landsmænd

Her vender svømmerne nemlig ikke, hvorfor eksempelvis en svømmer i bane fire, hvor strømmen er i svømmeretningen, ikke skal vende og svømme tilbage mod strømmen. Der sker altså ikke en udligning af fordelen/ulempen.

Ifølge forskerne førte strømmen i 50 meter fri ned mod mål i banerne fire til otte. Fem af seks medaljer i 50 meter fri hos damer og mænd blev vundet af svømmeren i bane fire til otte.

LÆS OGSÅ: Først vandt hun selv guld - nu hepper hun på kæresten

Det var også tilfældet med Pernille Blume, som svømmede sin guldmedalje hjem i bane fire. Ydermere påviser forskerne, at svømmerne, der rykkede fra banerne fem til otte i det indledende heat til bane et til fire i semifinalen, blev langsommere.

I de fleste svømmekonkurrencer, især i sprintkonkurrencerne over 50 meter, er det 1/10-sekunder og også 1/100-sekunder, der afgør løbene.

Således også i Rio-finalen, hvor Pernille Blume sejrede.

IOC har ikke kommenteret på anklagerne, men det internationale svømmeforbund, FINA, kigger på undersøgelsen, skriver Wall Street Journal.


LÆS OGSÅ: Eksperter: Guld-Blume er langt fra Wozzys millionklasse

LÆS OGSÅ: Danmarks OL-guldvinder har festet og spist nutella-mad

LÆS OGSÅ: TV: Svømmere om medaljen: - Spiser, sover og går på toilettet med den

LÆS OGSÅ: Pernille Blume hyldet af kæresten: That's my girl

LÆS OGSÅ: Fantastiske billeder: Sådan føles det at vinde OL-guld

LÆS OGSÅ: Team Danmark-chef: Enestående resultat af Blume

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress