17/11-15 13:07

Morten Olsen sender to mand fra startopstillingen på tribunenMorten Olsen sender to mand fra startopstillingen på tribunen

Selv om de var med fra start forleden, er Viktor Fischer og Thomas Kahlenberg sendt på tribunen tirsdag.

storybild

(Billede: Polfoto)

Thomas Kahlenberg og Viktor Fischer får ikke lov at være med, når Danmark tirsdag aften skal forsøge at vende 1-2 mod Sverige til samlet EM-kvalifikation i Telia Parken.

Fodboldlandstræner Morten Olsen har nemlig sendt både Kahlenberg og Fischer helt ud af truppen og op på tribunen i returopgøret mod svenskerne.

Det fremgår af fodboldforbundet Uefa's hjemmeside, hvor den 23-mand store trup er skrevet ind.

LÆS OGSÅ: Vi klæder svenskerne af: Skrab dig til Zlatans underbukser

Morten Olsens beslutning er bemærkelsesværdig, fordi begge spillere var i startopstillingen i lørdagens kamp mod Sverige i Stockholm.

Ved den lejlighed levede ingen af de to imidlertid op til de forventninger, landstræneren havde til dem, så han tog dem begge ud efter 54 minutter.

Da deres afløsere Yussuf Poulsen og Nicolai Jørgensen kom på banen, skabte det mere fart, dynamik og pres over det danske spil.

LÆS OGSÅ: Ny bleg indsats: Svensk 2-1-sejr svækker Danmarks EM-håb

Det har Morten Olsen tilsyneladende taget konsekvensen af.

Sveriges landstræner Erik Hamrén har tilsyneladende fået backen Martin Olsson klar. Mandag var han meldt tvivlsom til kampen, men hans navn er blandt dem, Uefa, har meldt ud på sin hjemmeside.

Det betyder, at Abdulla Khalili er ude af truppen. Han sad på bænken i hele kampen i lørdags.

Kampen mellem Danmark og Sverige begynder klokken 20.45 i Parken.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ligesom Zlatan: Her er de skøre ord opkaldt efter landsholdet

LÆS OGSÅ: Fra A til Z(latan): Den ultimative guide til Kong Zlatan af Sverige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress