Af - 16/12-15 09:20

Pas på, Danmark: Hende her skal stoppesPas på, Danmark: Hende her skal stoppes

Det er ikke hvem som helst, det danske forsvar står overfor i aftenens VM-kvartfinale mod Rumænien.

storybild

(Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Når Danmark i aften møder Rumænien i VM-kvartfinalen, er der først og fremmest én spiller, der skal stoppes, hvis Danmark skal i semifinalen - Cristina Neagu.

LÆS OGSÅ: Landsholdsstreg: -Jeg er i topform

Verdens bedste kvindelige håndboldspiller anno 2010 orkestrerer den rumænske offensiv, og ifølge den tidligere danske landsholdsspiller Camilla Andersen er det en komplet spiller den danske defensiv skal stå overfor:

»Neagu er verdens bedste spiller pt. Hun kan dække op, hun har et fantastisk skud, og så har hun et virkelig godt blik for spillet, « siger Camilla Andersen.

LÆS OGSÅ: Dansk topscorer: Jeg fandt den sjove Mulle frem

Den tidligere spiller bakkes op af Nykøbing F. Håndbolds træner Niels Agesen, der dog blot mener, at rumæneren er i top tre i verden:

»Der er jo intet forsvar, der kan håndtere Neagu 100 procent, men jeg tror på, at det danske forsvar kan stresse hende og dermed tvinge hende til at forcere og lave fejl, « siger Niels Agesen.

LÆS OGSÅ: Vil du til håndbold-fest i Herning? - du kan nå det endnu

Også den tidligere herrelandsholdsspiller og nuværende Ringkøbing-træner Lars Rasmussen mener, at Neagu er Rumæniens bedste kort:

»Hun er klart Rumæniens vigtigste spiller, og hun er også verdens bedste venstre back. Hun laver 5-10 mål uanset hvad, men Danmark skal forsøge at stresse hende, så andre på det rumænske hold bliver nødt til at tage ansvar, « siger Lars Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Efter giganstisk brøler: Håndboldforbund fyrer dommere og målteknologi

Om Danmark kan håndtere Cristina Neagu, kan du følge med i live på mx.dk i aften klokken 20:45.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress