Af - 17/05-15 13:21; Opdateret: 17/05-15 13:36

På røven i Nakskov? De smider millioner efter hjerteklubbenPå røven i Nakskov? De smider millioner efter hjerteklubben

Claus Meyer har samlet stærke, lokale kræfter, der skal løfte Nykøbing FC op i Superligaen.

Bildstrecke im Grossformat »

På et netop overstået pressemøde har kendiskokken Claus Meyer offentliggjort sin vision for hjerteklubben Nykøbing FC – der tidligere hed Nykøbing Falster Alliancen.

Sammen med blandt andre komikeren Mick Øgendahl og den tidligere landsholdspiller, Claus Jensen – begge fra Falster - skyder han et 'ikke ubetydeligt millionbeløb ind i Nykøbing FC,' som en kærlighedserklæring til den klub, han har fulgt som barn.

Det skal sikre, at 2. divisionsklubben inden 2020 rykker op i Superligaen.

- Nogle af de lykkeligste øjeblikke i min barndom på Lolland var når min farfar Verner Nielsen, tog mig med til fodbold, lyder det fra Claus Meyer, der fortæller, at de tre kendisser hver især har kastet mindst en million kroner efter klubben.

LÆS OGSÅ: Avis: Kendiskok og eks-landsholdsspiller vil sende Nykøbing i Superligaen

Investeringen synes også at være et opgør med den negative omtale af Lolland og Falster.

- Det som tænder mig, og som har tændt mig hele mit liv, er glæden ved at forsøge at få noget til at gro et sted hvor andre siger det ikke kan lade sig gøre, siger han og fortsætter.

- Det kan da godt være der er nogen der på røven i Nakskov, men vis mig det sted hvor det kører forrygende for alle, og er det som virkelig betyder noget ikke hvor meget man holder af hinanden, snarere end hvor langt der er til toppen?

Claus Meyer fortæller, at der forventes positive regnskaber inden for to år.

Selv håber han, at fodbolden kan bringe glæde blandt de lokale.

- Det løser selvfølgelig ikke vores civilisations store problemer, men hvis flere mennesker ønsker at vågne op i Sakskøbing eller at komme til fodbold i Nykøbing Falster så har vi fyldt en masse menneskers hjerter med noget.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress