Af Lars Sejr - 08/12-15 07:23

Stor interesse for flere AaB-profilerStor interesse for flere AaB-profiler

Flere formstærke AaB-profiler kan være fortid i klubben, når forårssæsonen går i gang.

storybild

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde er kommet på ekstraarbejde. (Billede: Polfoto/arkiv)

AaB sluttede mandag aften en imponerede efterårssæson af med en 2-0-sejr hjemme over Viborg FF. Det var nordjydernes femte sejr i træk.

Dermed går det nordjyske fodboldflagskib på juleferie med 34 point – kun et enkelt efter FC København og tre foran FC Midtjylland.

Men meget kan ske i vinterens transfervindue. Flere af AaB’s profiler har gjort god reklame for sig selv på det seneste, og det er noget, som sportsdirektør Allan Gaarde kan mærke.

- Der har været en stigende interesse over de seneste par uger. Det må jeg sige. Når vi spiller godt, er der mange klubber, der spørger efter vores spillere, siger Allan Gaarde.

LÆS OGSÅ: TV: AaB-duo bomber løs: - Folk må være trætte af det

Formstærke spillere som Lukas Spalvis og Nicolaj Thomsen er især eftertragtede, fortæller Allan Gaarde.

- De er hotte. Det kan jeg godt mærke. Det er ikke sådan, at de konkrete tilbud ligger på bordet hver dag, men det er to af ligaens bedste spillere, så selvfølgelig er de attraktive, siger Allan Gaarde.

Selv siger Nicolaj Thomsen om sin situation:

- Jeg havde valgt at se på det, indtil vi havde fået ferie. Det har vi så nu, så jeg tror, jeg skal sætte mig ned med min agent og se på tingene. Det er ikke sikkert, der er nogen, der er interesseret endnu. Der kan ske mange ting, og vinduet åbner først senere, siger den unge AaB-profil.

LÆS OGSÅ: Superliga-bad boy nu som succestræner: Jeg var et fjols

Allan Gaarde har flere gange sagt, at AaB er en sælgende klub, men han vil ikke sende sine guldfugle af sted for en hver pris.

- Vi er nødt til at tænke, hvad det er, vi mister sportsligt ved at sælge en spiller nu. Sådan nogle tanker skal man altid gøre sig.

- Jeg er selvfølgelig også klar over, at vi ligger i en god position nu, og vi har ambitioner om, at vi kan spille med i toppen. Spillerne kan også se, at vi kan spille med, hvor det er sjovt, slutter Allan Gaarde.

Henrik Dalsgaards kontrakt udløber til jul, og alt tyder på, at han ikke forlænger med AaB – også selv om nordjyderne nu spiller med helt i toppen af Alka Superligaen.

- Det tror jeg ikke, jeg gør. Så skal der ske noget helt vildt. Jeg håber, det bliver en klub i udlandet, så jeg kan komme ud og blive testet af, fortæller Henrik Dalsgaard

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress