Af Ritzau - 11/07-16 08:06

Portugal indkasserer rekordsum for EM-titelPortugal indkasserer rekordsum for EM-titel

Der følger 190 millioner kroner med EM-titlen, efter at Uefa har hævet præmiepengene.

storybild

Cristiano Ronaldo fejrer Portugals EM-triumf. (Billede: Scanpix/Miguel Medina)

Portugals Fodboldforbund kan hæve et rekordbeløb, efter at Cristiano Ronaldo og co. søndag vandt EM-titlen.

Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, udbetaler 25,5 millioner euro - svarende til 190 millioner kroner - til portugiserne, efter at det søndag lykkedes at slå de franske EM-værter med 1-0 i finalen.

Franskmændene må nøjes med lidt mindre, 23,5 millioner euro (175 millioner kroner), hvilket svarer til det beløb, som Spanien indkasserede for at vinde EM-titlen for fire år siden i Polen og Ukraine.

Alle 24 EM-deltagere har modtaget otte millioner euro (60 millioner kroner) i startpenge.

I gruppefasen kastede en sejr en million euro af sig, mens uafgjort blot blev belønnet med det halve.

Med sejre i alle kampe ville det være muligt at hente 27 millioner euro (200 millioner kroner).

Portugal vandt søndagens finale med 1-0 efter forlænget spilletid. Eder blev matchvinder med en scoring efter 109 minutter. Portugals superstjerne Cristiano Ronaldo udgik allerede i første halvleg med en skade.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress