20/03-16 21:04

Agger: Jeg tager mig ikke af det cirkus uden for banenAgger: Jeg tager mig ikke af det cirkus uden for banen

Daniel Agger har ikke besluttet sig for, om han forlænger karrieren hos Brøndby efter denne sæson.

storybild

Det hjalp ikke, at Brøndbys Daniel Agger forsøgte at dirigere tropperne, da Brøndby søndag hjemme på Brøndby Stadion tog imod Esbjerg i Superligaen. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Daniel Aggers kontrakt hos Brøndby står lige nu til at løbe ud efter denne sæson.

Og med alt det turbulens, der er foregået uden for fodboldbanen de seneste uger, kunne man frygte, at den danske landsholdsanfører er så træt af det hele, at han ikke gider at blive i klubben.

Brøndby har skiftet træner, Thomas Frank har sagt op, mens Auri Skarbalius er kommet ind.

Det er sket, efter at bestyrelsesformand Jan Bech Andersen skrev nogle kritiske ting om Thomas Frank under et pseudonym på Brøndbys fanforum Sydsiden Online.

Agger forsøger dog udelukkende at koncentrere sig om tingene på banen, som søndag endte med en 0-0-kamp hjemme mod Esbjerg.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for Thomas. Jeg under ham alt det bedste.

- Vi tager os ikke af alt det cirkus uden for banen. Vi har valgt at stå sammen, og vi er forhåbentligt rykket endnu tættere sammen. Og så fokuserer vi på de kampe og den træning, som det handler om.

- Alt det udenom forsøger vi at skubbe lidt til siden. Og det har fungeret ok, mener Agger.

Den danske landsholdsanfører vil først tage en beslutning på et senere tidspunkt, og han følger også med i, hvem der bliver ny cheftræner fra næste sæson.

- Jeg har mange overvejelser. Det, der spiller ind, er, om jeg har lysten. Lysten skal være der, før alt andet kan tages i betragtning. Så må vi se til den tid. Lige nu er det lysten, der driver værket, siger Agger.

Søndagens 0-0-kamp mod Esbjerg var ikke opløftende rent spillemæssigt, men det betyder ikke noget for en eventuel forlængelse.

- Selv primitivt spil kan skabe resultater, som kan give lyst og mod på mere. Men det skal vi så også levere, lyder det fra Agger.

Han tror på, at Brøndby kan kæmpe med om medaljer i denne sæson, og det kan såmænd sagtens blive af sølv.

- Det skal vi tro på. Den ligger lige til højrebenet. Vi kan lige så godt tage sølvet, som nogle af de andre. Havde vi vundet over Esbjerg, så havde det set meget bedre ud, siger Agger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress