Af Ritzau - 08/08-16 18:56

Randers forstærker sig med tysk FCK-flopRanders forstærker sig med tysk FCK-flop

Marvin Pourié skal de næste to år tørne ud for Randers, som på to dage dermed har hentet to nye angribere.

storybild

Randers har forstærket sig igen i angrebet. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Superliga-klubben Randers bliver ved med at opruste på angriberfronten.

Mandag er der lavet en toårig aftale med den tyske angriber Marvin Pourié. Tyskeren er ikke en fremmed skikkelse i dansk fodbold, da han tidligere har spillet for Silkeborg, Sønderjyske og FC København.

- Jeg kommer til Randers for at score mål og for at være med til at indfri de top-6-ambitioner, som klubben har sat. Jeg er sulten og glæder mig til at vise, at jeg stadig ved, hvor målet står, siger Marvin Pourié i en pressemeddelelse.

Søndag meddelte Randers, at klubben havde hentet angriberen Mayron George hos Hobros nedrykkere.

Pourié var en målfarlig herre, da han spillede i Silkeborg. I sæsonen 2012/13 scorede han 14 mål i 29 kampe. I 2014/15-sæsonen blev det til ni mål i sæsonens sidste 21 kampe for Sønderjyske. Til gengæld slog han aldrig til i FC København.

Men Randers-sportschef Ole Nielsen satser på, at tyskeren igen gør sig gældende i den bedste danske fodboldrække.

- Marvin har tidligere vist, at han har en særdeles veludviklet målnæse og er god til at være på plads de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

- Hans styrke er inde i feltet, hvor han er en aldeles klinisk afslutter, så det er en spændende og anderledes tilføjelse til et i forvejen stærkt besat angreb, siger Ole Nielsen.

Han er tilfreds med de seneste forstærkninger i angrebet.

- Der skal være en god og sund konkurrence i truppen omkring startpladserne, men samtidig også være nogle forskelligartede strenge at spille på for trænerteamet alt efter, hvad der er behov for i kampene.

- Derudover vil vi også gerne være på forkant med tingene, hvis der skulle komme et bud på en af vores spillere, inden transfervinduet lukker, siger Ole Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress