Af - 21/08-16 20:28; Opdateret: 21/08-16 23:12

GULD!! Danmark dræber sin onde håndbold-åndGULD!! Danmark dræber sin onde håndbold-ånd

De danske håndboldherrer vandt OL-guld for første gang med en sejr over Frankrigs regerende olympiske mestre.

Bildstrecke im Grossformat »

De danske Olé olé olé-råb lød fra tribunerne, mens Mikkel Hansen, Niklas Landin og alle de andre herlige danske håndbold-gutter jublende løb rundt og omfavnede hinanden på banen i den olympiske håndbold sent i aftes.

ENDELIG! Efter at have fået tæsk af Frankrig i både EM- og VM-finaler de seneste år, så var det i går vores tur: De danske spillere ramte stort set alle sammen dagen, og fejlene fra de tidligere kampe var væk: De franske spillere… joh bevares, de var da gode, men de var slet ikke så umenneskelige, som frygtet.

Og så alligevel: Mod slutningen blev det selvfølgelig vildt tæt alligevel. Med ni minutter igen, og fire mål oppe, blev der dømt nøl mod Mikkel Hansen. Frankrig løb ned i den anden ende, scorede på et straffe og trak en to-minutter til Lasse Svan. Så kom der godt nok gang i de franske Allez les bleus-råb igen

Frankrig gik frem i et offensivt forsvar, og pludselig skiftede kampen fuldstændigt karakter: Thierry Omeyer begyndte at redde, og Frankrig fik med tre scoringer i træk pludselig troen på det igen.

Der blev bidt negle, bandet og råbt og skreget på pressepladserne på både fransk og dansk, men da Mads Mensah med et halvt minut tilbage af kampen scorede til 28-25 var det slut.

Ved pausen førte Danmark 16-14 efter en første halvleg, hvor Mikkel Hansen med syv mål på 10 forsøg havde fået indstillet sit sigte, så den ellers så stærke franske keeper, Thierry Omeyer, var nede på en redningsprocent på 33.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress