Af Ritzau - 25/11-16 23:35; Opdateret: 26/11-16 10:45

AGF-træner afviser kritik: Spillerne bløder for logoetAGF-træner afviser kritik: Spillerne bløder for logoet

Glen Riddersholm afviser, at AGF-direktørens kritik har haft indflydelse på fredagens AGF-sejr i Horsens.

storybild

AGF-træner Glenn Riddersholm forsvarer sine spillere mod den kritik, som klubbens direktør rettede mod dem tidligere på ugen. (Billede: Scanpix/Frank Cilius)

AGF-direktør Jacob Nielsen skød op til kampen mod Horsens med skarpt mod AGF-spillertruppen i et interview med Jyllands-Posten.

Han kritiserede spillerne for at mangle sult og ærgerrighed. Sportsdirektøren lagde ikke skjul på, at han ville se resultater, og at det skulle være nu.

Opsangen hjalp, idet AGF fredag aften besejrede Horsens på udebane med hele 5-1. AGF-træner Glen Riddersholm mener dog ikke, at Jacob Nielsens udtalelser havde indflydelse på fredagens præstation.

- Vi havde forberedt os på samme måde som til alle andre kampe, og hvis man tror, at de udtalelser har noget at gøre med sejren i dag, så tager man grueligt fejl, siger træneren.

- Vi befinder os i en professionel branche, hvor der vil være forventninger og pres, og sådan skal det også være. Men vi koncentrerer os kun om at spille fodbold, og vi leverede et godt stykke arbejde i dag, siger Glen Riddersholm.

Jacob Nielsen kritiserede flere unavngivne spilleres indstilling, men ifølge Glen Riddersholm er der ikke en finger at sætte på AGF-truppens indstilling.

- Jeg er enig med ham i, at vi har fået for få point, men jeg mener, at spillerne altid viser sult og ærgerrighed. Spillerne gør alt, hvad de kan hver gang. De viser altid god moral, de lægger sig aldrig ned, og de bløder for logoet.

Inden sejren over Horsens havde AGF kun vundet én af de seneste ni kampe. På trods af de dårlige resultater har Glen Riddersholm dog aldrig følt sig fyringstruet.

- Jeg føler mig altid presset som fodboldtræner, når mit hold ikke vinder fodboldkampe, men jeg kan kun sige, at jeg aldrig har følt mig truet eller presset i AGF, siger Glen Riddersholm.

Næste opgave for AGF og Glen Riddersholm bliver på tirsdag, når Lyngby kommer på besøg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress