10/03-16 19:42

Endnu en træner prøver lykken i fyringsglade PalermoEndnu en træner prøver lykken i fyringsglade Palermo

Walter Novellino skal forsøge at gøre den utålmodige Palermo-præsident Maurizio Zamparini tilfreds.

storybild

Palermo-præsident Maurizio Zamparini har fyret endnu en træner. (Billede: AP/Luca Bruno)

Walter Novellino blev torsdag udnævnt som cheftræner for den italienske fodboldklub Palermo.

Dermed sætter den 62-årige træner sig i det vulkanvarme sæde hos klubben, hvor trænerne sjældent holder længe.

Walter Novellino afløser Giuseppe Iachini, der blev udnævnt som cheftræner i sidste måned, men altså ikke blev længe i denne omgang.

Det var også Giuseppe Iachini, der indledte sæsonen med at være Palermos cheftræner, men i november fandt klubbens fyringsglade præsident, Maurizio Zamparini, det nødvendigt at afskedige ham.

På det tidspunkt havde Giuseppe Iachini siddet i trænersædet i over to år i træk, hvilket i Palermo-regi må siges at være noget af en bedrift.

Siden november har Davide Ballardini, Fabio Viviani, Giovanni Tedesco, Giovanni Bosi og altså senest Giuseppe Iachini igen været cheftræner i klubben.

Walter Novellino har tidligere trænet blandt andre Napoli, Torino og Sampdoria.

Palermo er fjerdesidst i den italienske Serie A. Klubben ligger et point over nedrykningsstregen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress