Af - 02/11-15 10:32

Stadig på intensiv: Serie-spiller fik sprængt miltenStadig på intensiv: Serie-spiller fik sprængt milten

Fodboldspilleren Kasper Lauridsen røg først i græsset - så røg han på operationsbordet.

storybild

Kasper Lauridsen fik sprængt milten i tre stykker, da han ramlede ind i modstandernes målmand. Foto: Henrik Olesen, Ringkøbing Fodbold. (Billede: Polfoto)

Det går også voldsomt for sig i de lavere fodboldrækker. Det mærkede Kasper Lauridsen fra Danmarksserie-klubben Ringkøbing på egen krop, da han i weekenden spillede med i kampen mod topholdet Vejgaard.

I en luftduel blev han ramt i maven af Vejgaard-målmandens knæ, og det gjorde ondt!

- Jeg kunne mærke, jeg ramte et eller andet med mit ene knæ. Men lige præcis hvad der skete i klumpen, ved jeg ikke, sagde målmanden Peter Nielsen efter kampen til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

LÆS OGSÅ: Åh nej, ikke igen: Uheldig FCK-profil ude resten af året

Hvad der præcist skete, fandt lægerne siden ud af, da Kasper Lauridsen var blevet hentet med en ambulance: Milten var simpelthen sprunget i tre stykker ved sammenstødet, og så måtte Kasper Lauridsen på operationsbordet.

- Operationen gik heldigvis godt. De fik fjernet milten og styr på blødningen. Kasper var noget nedkølet, da han havde fået en del blod, så lægerne valgte at lægge ham i respirator natten over for en sikkerheds skyld. Meldingen gik på, at de beholder ham på intensiv til mandag en gang, og så regner de med, han skal flyttes på en anden afdeling, hvor han nok skal ligge fem-seks dage, fortæller holdkammerat og lillebror Lennard Lauridsen til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Kasper Lauridsen er stadig indlagt på intensiv afdeling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress