Af - 25/08-15 10:39

Jonas Knudsen - Jeg gav dem 'Himmelhunden'Jonas Knudsen - Jeg gav dem 'Himmelhunden'

Holdkammeraterne har givet Jonas Knudsen en fantastisk velkomst i Ipswich - som tak gav han dem 'Himmelhunden'

storybild

Jonas Knudsen - her i Esbjerg-trøjen - forsøger at flyve til himmels. (Men han har jo ikke været i bad, endnu) (Billede: Polfoto)

Jonas Knudsen er på ingen tid faldet til i Ipswich på den engelske østkyst.

- Det er gået over al forventning. Klubben, trænere, holdkammerater, alle har taget fantastisk imod mig. Jeg har følt mig hjemme fra starten af. Det er dejligt, siger den 22-årige forsvarsspiller, der på tre uger er gået fra bundholdet Esbjerg til at være fast mand hos Ipswich, tophold i den næstbedste engelske række, The Championsship.

- Der er nogle fantastiske holdkammerater og gode venner, der tager mig under vingerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Vibe får debut i flot Brentford-comeback i danskerduel

Som tak for den øst-engelske gæstfrihed, har Jonas Knudsen til gengæld givet sine nye venner lidt dansk kultur.

Det var i forbindelse med et slags optagelsesritual i klubben.

– Ja.. Haha.. Nye spillere skal op og synge foran spillerne, trænerne og dem alle sammen til den første udekamp, fortæller han.

- Og det gjorde jeg så. jeg stillede mig op foran alle sammen. Ja, og jeg vælger at tage en klassiker: 'Himmelhunden.' Jeg fortalte dem, at det var en dansk sing-a-long. Og de klappede da også med, griner han.

Trods klapsalverne, så regner Jonas Knudsen dog med, at han kan drive det længere som fodboldspiller.
Og han er da også stolt over, hvor langt han allerede er kommet.

LÆS OGSÅ: Esbjerg har Guld-Glen på radaren

- Det er mega stort, og i starten skulle man lige forstå det, men nu har jeg allerede spillet fire kampe, og når man føler, at man kan være med, så er det endnu mere fedt. Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger han.

Spillet i The Championsship er berygtet for at køre med 120 kilometer i timen, og det er ikke helt galt, mener Jonas Knudsen.

- Der er mere tempo på, og det er mere direkte end Superligaen. Du skal være oppe på mærkerne hele tiden, siger han.

Selv om han kun er 22 år, så har han den rette indstilling, og han ved, at succes ikke kommer af sig selv.

- Jeg har den indstilling, at med hårdt arbejde kommer du langt, så jeg tager arbejdshandskerne på, siger han.

LÆS OGSÅ: Esbjergs trænervikar håber at sejren frigiver energi

LÆS OGSÅ: Efter fyring: Esbjerg henter første sæsonsejr i Farum

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress